Af Jørn Baandrup Byrådskandidat for Det Radikale Venstre
Den 22. maj er det international biodiversitetsdag – en årlig mærkedag, som sætter fokus på den biologiske mangfoldighed. Dagen bliver desværre vigtigere for hvert år.
Vi bliver flere og flere mennesker i verden, og det lægger et stort pres på naturen ogalle dens arter. Naturarealer bliver ryddet, delt op og hegnet ind, og når naturen ikke får lov at vokse frit, går det ud over biodiversiteten.
Biodiversiteten er under stort pres. Det skyldes bl.a., at vi bliver flere mennesker i verden. Alene i Danmark er der sket en femdobling i befolkningstallet i løbet af de sidste 200 år. Befolkningstilvæksten betyder, at byerne vokser, at infrastruktur bliverudbygget, og at jordbruget dyrkes mere intensivt, hvilket bl.a. fører til mere intensiv dræning af jorden. Alt dette gør naturen mere sårbar, øger risikoen lokal udryddelseaf arter og truer vandmiljøet.
En konsekvens af manglende biodiversitet vil kunne ses ved bestøvning af planter. Vimennesker er nemlig dybt afhængige af biernes tilstedeværelse og deres summendeture mellem blomsterne – også kaldet en økologisk tjeneste.
Hvis insekterne forsvandt, ville der ikke komme nok nye planter, og vi ville mangle frugter, bær, grøntsager og en del foder til køer og andre husdyr.