ForsideAabybroJammerbugt Kommune søger: To barselsvikarer til skoleåret 2023/2024 til Biersted Skole

Jammerbugt Kommune søger: To barselsvikarer til skoleåret 2023/2024 til Biersted Skole

JOBANNONCE: To barselsvikarer til skoleåret 2023/2024 til Biersted Skole

Biersted Skole er en velfungerende skole med ca. 400 skønne børn og 60 engagerede medarbejdere. Skolen er beliggende knap 20 minutters kørsel nord for Aalborg. Skolen er et-sporet fra 0.-6. årgang og to-sporet i udskolingen, da vi modtager elever fra Gjøl og Nørhalne efter 6. årgang. Biersted Skole har desuden en specialklasserække for børn med autismespektrumsforstyrrelser (ASF).

Vi søger to barselsvikarer pr. 1. august 2023. Begge vikariater forventes at vare hele næste skoleår.
Det ene vikariat er i vores udskoling og forudsætter, at du har linjefag i matematik. Det andet vikariat er i ASF-afdelingens udskoling med linjefaget dansk. For begge stillinger vil der være mulighed for at undervise i andre fag efter aftale.

Vi forventer, at vores kommende kollegaer:

  • Har blik for det enkelte barns styrker, kompetencer og behov.
  • Er en tydelig lærer med en professionel tilgang til klasserumsledelse.
  • Er en teamplayer, der bidrager konstruktivt i samarbejdet med teamet og ledelsen.
  • Har et godt humør og et positivt livssyn.

Vi kan tilbyde:

  • Et skolemiljø, hvor trivsel og læring følges ad.
  • Fagligt velfunderede, engagerede og hjælpsomme kolleger.
  • Et sundt arbejds- og undervisningsmiljø baseret på vores værdier: Nærværende, Samskabende, Risikovillige, Innovative og Faglige.
  • En mentorordning, og hvis du er nyuddannet, vil der være reduktion i undervisningstimetallet.

Du kan også se flere oplysninger om skolen på vores hjemmeside, eller indhente nærmere oplysninger hos skoleleder Birgitte Johansen på telefon 72 57 80 21 eller souschef Helle Larsen på telefon 72 57 80 22.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningen skal være skolen i hænde senest den 8. maj 2023 kl. 12.00.

Samtaler forventes afholdt i uge 19.

Ansøgere skal være indforstået med, at Jammerbugt Kommune indhenter børneattest.

Tiltrædelse:

1. august 2023

Arbejdssted:

Biersted Skole og SFO

Ansættelsesforhold:

Fuldtid

Kontakt:

Birgitte Johansen
Tlf. 72 57 80 21

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER