ForsideBrovstJammerbugt Kommune søger: Støttemedarbejder til Brovst Skole

Jammerbugt Kommune søger: Støttemedarbejder til Brovst Skole

JOBANNONCE: Støttemedarbejder til Brovst Skole – tidsbegrænset

Brænder dit hjerte for det specialpædagogiske område, og kan du se potentialet i den enkelte elev? Så er du måske den medarbejder, vi mangler.

Vi søger en dygtig og engageret pædagogisk assistent/pædagogmedhjælper til støtteopgaver på Brovst Skole med opstart 1. april 2024.

Vi søger en medarbejder, der

  • brænder for arbejdet med børn i vanskeligheder
  • har et positivt menneskesyn, som kan medvirke til at få det bedste frem i alle elever
  • har blik for det hele barn og derfor har fokus på faglighed og livsduelighed
  • har ambitioner på det enkelte barns vegne
  • lægger vægt på dialog og samarbejde
  • ser muligheder frem for begrænsninger
  • har høj relationskompetence
  • har let til smil og har humor

Brovst Skole er centralt placeret i Jammerbugt Kommune imellem hav og fjord ca. 35 km nordvest for Aalborg. Brovst Skole fremstår som en flot og moderne skole. Vi har gode fysiske rammer med nye og tids-svarende undervisningslokaler.

Brovst Skole er vært for Jammerbugt Kommunes specialpædagogiske tilbud for elever med generelle ind-læringsvanskeligheder. I tilbuddet går der aktuelt 45 elever, som er fordelt på fire hold; et indskolings-hold (0.-3. kl.), et mellemtrinshold (4.-6. kl.) og tre overbygningshold (7.-9./10. kl.).

Det er kendetegnende for Brovst Skole, at vi har fokus på, at skolen skal være et rart sted at være for så-vel børn som medarbejdere. Derfor er det vigtigt for os at have

  • glade og nysgerrige børn
  • fagligt dygtige og kompetente medarbejdere
  • engagerede og positive medarbejdere
  • gode læringsmiljøer
  • fokus på tværfaglige samarbejdsrelationer
  • en motiveret og engageret skolebestyrelse
  • en udviklingsorienteret skole

Skolen har ca. 500 elever og ca. 60 ansatte.

På Brovst Skole er der følgende undervisningstilbud

  • 0. – 9. klasse m. 2 spor på alle årgange
  • SFO
  • specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder samt special-SFO
  • modtagerhold for ukrainske flygtningebørn

For yderligere oplysninger
om stillingen, kan du kontakte skoleleder René Gregersen på telefon 41 91 30 31 eller afdelingsleder Jørgen Kjeldgaard Christiansen på telefon 41 91 30 33.

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er tidsbegrænset til sommerferien og er på 25 timer.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist
Tirsdag den 19. marts 2024 kl. 10.00.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 20. eller 21. marts.

Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på Jammerbugtposten.dk.

Søg jobbet her

LÆS OGSÅ: De vandt billetter til Grace James’ “Wild Fire Tour 2024” Biografkoncert i Aabybro

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER