Jammerbugt Kommune søger: Sosu-assistent eller pædagogisk assistent til Familiecentret
JOBANNONCE: Vi mangler dig i Familiecentret!
Er du uddannet social- og sundhedsassistent eller pædagogisk assistent?
Så håber vi du vil læse videre …
Er du uddannet social og sundhedsassistent eller pædagogisk assistent og brænder du for det forebyggende arbejde med børn og familiers trivsel? Så er det måske dig, der skal være vores nye kollega! Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen.
Familiecentret i Jammerbugt Kommune er kommunens udfører af foranstaltninger jævnfør Barnets lov, som bevilges af Børne og Familierådgivningen. Vi er geografisk placeret med Familiecentre i henholdsvis Fjerritslev og Pandrup. Vi søger en person, som i første omgang primært vil være tilknyttet vores familiecenter i Pandrup, men der kan forekomme arbejdsdage med opgaver i Fjerritslev også.
Som ansat i Familiecentret vil du skulle løse støtteopgaver med børn og deres familier med udgangspunkt i en socialfaglig vurdering fra en socialrådgiver i Børne- og Familierådgivningen og en dertil hørende handleplan med udviklingspunkter, som der løbende og efter behov følges op på. Derfor har vi et tæt samarbejde med den ansvarshavende socialrådgiver på opgaven.
Arbejdsopgaverne kan f.eks. være
- Kompenserende støtte i familiernes hjem.
- Praktisk pædagogisk støtte i hjemmet.
- Støttet og overvåget samvær mellem anbragte børn og deres biologiske forældre.
- Støtte-kontaktpersonsopgaver med børn og unge.
Den kompenserende støtte og den praktisk pædagogiske støtte kan f.eks. være
- At indgå i familiens hverdag og understøtte, samt sikre udførelsen af praktiske opgaver i hjemmet, herunder madlavning, rengøring, indkøb, tøjvask, personlig hygiejne osv.
- At understøtte et positivt samspil i familien og indgå som støtte i familiens hverdag.
- At indgå i en professionel og givende relation til familiemedlemmerne, både børn og voksne.
Familiecentret er en arbejdsplads med stor faglighed og meget dedikerede medarbejdere. Der er stor erfaring i og viden om arbejdet med børn og deres familier. Der er rig mulighed for sparring og den faglige stolthed i opgaveløsningen vægter højt hos såvel medarbejdere som ledelse. Kollegagruppen er sammensat af forskellige fagligheder og der er flere efteruddannelser i huset, som gør, at det næsten altid er muligt at hente den fornødne sparring i opgaverne. Familiecentret består af to grupper med Familiekonsu- lenter (samt vores to forebyggende socialrådgivere) og en gruppe med støtte-/kontaktpersoner. Herudover har vi administrativt personale og vores køkkenhjælp.
Vi forventer, at du
- Er uddannet social- og sundhedsassistent eller pædagogisk assistent og at du brænder for at arbejde med børn, unge og familier, der har forskelligartede udfordringer.
- At du kan forholde dig professionelt og neutral ift. udfordrende arbejdsopgaver.
- At du er bevidst om, hvad dit overblik og overskud betyder for de familier, som du skal støtte og at du søger sparring/supervision ved behov.
- At du er i stand til at samarbejde relevant og respektfuldt med familierne.
- Har kørekort og egen bil til rådighed, som kan bruges i jobbet.
- Kan tilrettelægge din egen arbejdstid med forventning om stor fleksibilitet ud fra opgavernes udførelse.
- Har et positivt menneskesyn med respekt for forskelligheder.
- Har evner og lyst til tværfagligt samarbejde.
- Kan formulere dig på skrift og arbejde målrettet.
- Har mod på at byde ind i gruppen ift. opgaver, faglige drøftelser og refleksioner.
- Har mod på skæve arbejdstider, hvor det ofte kan være eftermiddags- og aftenarbejde.
- Har mod på at arbejde weekend, hvis opgaverne kræver det.
Det er et plus, hvis du har relevant erhvervserfaring indenfor arbejdet med støtte til børn og deres familier, men det er ikke et krav.
Vi tilbyder
- Et udfordrende arbejde med stor frihed i tilrettelæggelsen af arbejdet og den pædagogiske praksis.
- En arbejdsplads som er optaget af at opretholde et godt arbejdsmiljø med tillid og tryghed som afgørende faktorer.
- En arbejdsplads med stor faglighed, samt mange års erfaring med forebyggende arbejde.
- Mulighed for tæt sparring med kolleger, fagkoordinatorer og leder.
- Mentorordning med introforløb til hverdagen i Familiecentret.
- Ekstern supervision.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst på området.
Tiltrædelse 1. marts 2024 eller før, hvis muligt.
Der indhentes børne- og straffeattest.
Ansøgningsfrist
Tirsdag den 23. januar 2024.
Samtaler afholdes fredag den 26. januar 2024 på Familiecentret i Pandrup (Possementmagervej 1, 9490 Pandrup) i tidsrummet 11.15 til 14.15.
Hvis stillingsopslaget efterlader dig med spørgsmål til jobbet,
så tøv ikke med at henvende dig til leder af Familiecentret Jonas Røge på telefon 41 91 15 23 eller mail jnr@jammerbugt.dk.
Tiltrædelse:
1. marts 2024
Arbejdssted:
Familiecenter
Ansættelsesforhold:
Fuldtid
Kontakt:
Leder Jonas Røge
Tlf. 41911523