ForsideJammerbugtJammerbugt Kommune søger: Social- og sundhedshjælper i aftenvagt til Kaas Demensplejecenter

Jammerbugt Kommune søger: Social- og sundhedshjælper i aftenvagt til Kaas Demensplejecenter

JOBANNONCE: Social- og sundhedshjælper i aftenvagt til Kaas Demensplejecenter

Kaas Demensplejecenter har lige nu en ledig stilling i aftenvagt – og søger derfor en faglig velfunderet social- og sundhedshjælper til aftenteamet

I aftenvagten er der 4 på vagt ad gangen til vores 22 beboere, og man hjælper hinanden i opgaveløsningen. Der arbejdes 2-3-2 med vagt hver anden weekend i ulige weekender.

Vi har overlap med dagvagt og nattevagt, fordi vi tror på at det er med til at give aftenvagten en god trivsel, og et godt fundament for det gode samarbejde og den faglig sparring mellem vagtlag.

Kaas Demensplejecenter er kendt som et attraktivt specialtilbud og et hyggeligt plejecenter, hvor beboere og deres pårørende er i centrum, og mødes af smilende medarbejdere med lyst til at være omkring dem. Vi har 21 faste pladser og 1 aflastningsplads.

Vores fokus er på hverdagslivets store og små gøremål, og her arbejder vi ud fra Tom Kitwoods omsorgsfilosofi med personcentreret omsorg.
Vi arbejder ud fra den rehabiliterende tilgang og med fokus på at skabe det gode hverdagsliv med indhold og samvær, der tager udgangspunkt i den enkeltes beboers ressourcer, behov og interesser.

Vi tror på, at vores beboere får det bedste liv ved selv at være aktive medspillere så længe de kan. Den tilgang og kultur er vi både glade for og stolte over, og den kan lykkes fordi vi er gode til at løfte i flok og til at samarbejde med både beboere, deres pårørende og de mange frivillige, der hjælper os i hverdagen.

Vi sætter en ære i at tage godt imod nye beboere og samarbejdspartnere i vores hus, da det giver et godt fundament for det videre samarbejde. For os er det vigtigt at vores plejecenter er kendt som et rart sted at komme, og som et sted hvor vi alle trives og har det godt.

Vores faglige dokumentation foregår i Nexus. Hvis du ikke allerede kender og bruger systemet, skal du være indstillet på at lære det og vi hjælper dig selvfølgelig i gang.

I øjeblikket er vi i gang med at implementere beboerkonferencer med afsæt i beboernes livshistorier og ressourcer, samt andre udviklingstiltag indenfor kommunens demenspleje.

Dig og dine kompetencer

Vi er på udkig efter dig, der brænder for at arbejde med demente. Dig, som motiveres af at være tæt på beboerne, og af at gøre en forskel sammen med dem.

Dig som ved hvor vigtigt det er at samarbejde, fordi både du og dine kolleger er vigtige i plejecenterets hverdag.

Om Dig

  • Du er uddannet social- og sundhedsassistent
  • Er faglig velfunderet, og har lyst til faglig og personlig udvikling
  • Udviser engagement, er initiativrig og kreativ tænkende
  • Har lyst til og interesse i at arbejde med borgere med demens sygdomme og bidrage til det gode hverdagsliv
  • Er i besiddelse af en positiv tilgang i samarbejdet med andre, både beboere, deres pårørende, vores frivillige og dine fremtidige kollegaer
  • Tager ansvar, og arbejder aktivt for et godt arbejdsmiljø, hvor humor er en naturlig del af hverdagen
  • Er rummelig og anerkendende, også i en travl hverdag

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads i udvikling, hvor der løbende sker nye spændende tiltag indenfor demensfeltet
  • Muligheder for både personlig og faglig udvikling i form af relevante kurser
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel og et sundt arbejdsmiljø
  • En god samarbejdskultur med plads til ansvar og selvstændighed
  • Sundhedsordning for ansatte i Jammerbugt Kommune
  • Fantastiske og engagerede kollegaer med gode kollegiale sparringsevner
  • God introduktion

Stillingen ønskes besat snarest muligt, og senest den 1. april 2024.
Stillingen er på gennemsnitlig 30 timer/ugentlig, men ønskes fuldtid kan dette også aftales.

Yderligere oplysninger

Du er meget velkommen til at kontakte centerleder Charlotte Malmmose på telefon 41 91 37 41 eller på mail cmo@jammerbugt.dk hvis du har spørgsmål til stillingen.

Du kan læse mere om os på Kaas Plejecenters hjemmeside ellers besøg os på Facebook.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Arbejdsstedets adresse er Gammelgaardsvej 44-46 i Kaas, 9490 Pandrup

Ansøgningsfrist

Samtaler afvikles løbende, og vi ansætter når rette kandidat findes.
Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning.

Venligst skriv i din ansøgning at du fandt jobopslaget på Jammerbugtposten.dk.

Søg jobbet her

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER