Jammerbugt Kommune søger: Rengøring- og servicemedarbejder til Pandrup Plejecenter

Foto: Jammerbugtposten.dk
Print Friendly, PDF & Email

Jammerbugt Kommune søger: Rengøring- og servicemedarbejder til Pandrup Plejecenter

JOBANNONCE: Vi mangler dig, der har lyst til at arbejde med rengørings- og serviceopgaver på vores plejecenter. Du bliver en uundværlig del af hverdagens logistik, hvor du gør en forskel for dine mange kollegaer på plejecentret, ligesom du er med til sikre vores ældres livskvalitet.

Vi ser gerne at du har et stort servicegen og at professionalisme er dit varemærke. Vi vil også gerne at du er en super god kollega, der tager ansvar for et godt og humørfyldt arbejdsmiljø. Til gengæld kan vi tilbyde dig et spændende job med mening, gode muligheder for udvikling, og en ledelse der er tæt på og lytter. Sidst, men ikke mindst, tilbyder vi et stort fællesskab på en stor arbejdsplads med mange fantastiske kolleger.

Dine opgaver
Du vil få et alsidigt job, hvor du får lov at prøve kræfter med forskellige opgaver inden for service- og rengøringsfaget herunder at rengøre beboerlejligheder, fællesarealer, stuerne på vores midlertidige ophold samt oprydning/vedligeholdelse af vores kælderdepot. Du vil også blive en del af vores køkkenopgaver, hvor der kan forekomme lette opgaver ind i madlavning/anretning.
Dine opgaver varierer fra dag til dag, og kører i en fast plan, da vi har fokus på struktur og overblik for alle på Pandrup Plejecenter.

Du vil komme tæt på beboerne og deres pårørende og det er vigtigt for os, at du møder dem alle med et smil, ordentlighed og professionalisme.

Om dig

  • Du har erfaring fra rengøringsbranchen og/eller servicebranchen, og har stærke kompetencer inden for eks. rengøring.
  • Vi er synlige i hverdagen, og vi udfører ofte vores arbejde mens beboere, pårørende og plejepersonale er til stede. Det kræver en god portion situationsfornemmelse, ligesom det kræver, at du kan tilpasse dig mange forskellige samarbejdsrelationer.
  • Du spotter af dig selv de steder, hvor vi kan blive endnu bedre – og siger det højt.
  • Du har en fleksibel indstilling. Plejecentret er en arbejdsplads, hvor der hurtigt sker ændringer. Det betyder, at arbejdsdagen tit udfolder sig anderledes, end du havde tænkt, da du mødte ind, da vi huser 14 stuer til midlertidige ophold, som kan kræve hurtig klargøring grundet ind- og udflytning.

Vi tilbyder
Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi sætter barren højt for rengørings- og servicefaget. Du gør en forskel hver eneste dag for både beboere og dine kollegaer på plejecentret, og du er aldrig alene. Vi har et godt fællesskab med en uhøjtidelig omgangstone, hvor der er plads til alle. Du bliver en del af et hus, hvor vi lytter til hinanden og drager omsorg på tværs. Du får en stor grad af selvstændighed i jobbet med mange forskellige opgaver.

Har du yderligere spørgsmål?
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte centerleder Ditte Baumann på mail dml@jammerbugt.dk eller telefon 41 91 36 31.

Det praktiske
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.

Stillingen er på 32 timer fordelt på hverdage, men andet kan også aftales.
Der må påregnes arbejde på enkelte helligdage også.

Ansøgningsfrist
19. februar 2024.
Samtaler forventes afholdt omkring den 28. februar 2024 og ansættelse pr. 1. april 2024.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jammerbugtposten.dk

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn