ForsidePandrupJammerbugt Kommune søger: Lærer, der brænder for matematik til Skolecenter Jetsmark

Jammerbugt Kommune søger: Lærer, der brænder for matematik til Skolecenter Jetsmark

Jammerbugt Kommune søger: Lærer, der brænder for matematik til Skolecenter Jetsmark

JOBANNONCE: På Skolecenter Jetsmark søger vi en engageret, anerkendende og fagligt dygtig kollega, der brænder for at undervise i matematik. Vi søger en kollega med en stærk faglig profil, som har solid indsigt i og viden om at arbejde med elever, som oplever udfordringer med matematik.

Vi lægger vægt på, at vores nye kollega har viden om at skabe undervisningsrum, der finder alternative veje til at arbejde med matematik og inddrage praksisfaglighed. Både som læring for eleverne og som inspiration til og samarbejde med vores dygtige matematiklærere.

Vi søger en lærer, der hviler i sin faglighed og sin pædagogisk-didaktiske tilgang, er en dygtig klasserumsleder, bidrager til et professionelt teamsamarbejde og er anerkendende og tydelig i samspillet med vores elever.

Vi søger et menneske med en stærk pædagogisk og didaktisk profil, som både kan indgå med faglige kompetencer som matematiklærer i en klasse og som co-teacher i en klasse eller på en årgang. Et menneske, som med en lyttende, tydelig og professionel tilgang indgår i samarbejde med vores forældre.

På Skolecenter Jetsmark er eleverne delt i hh. fase 1 (1. – 5. årgang) og fase 2 (6. – 9. årgang). Vi forestiller os, at du i det kommende skoleår vil indgå i fagfordelingen til fase 2, så det kunne være interessant, hvis du også har fx naturfag og HDS (valgfag) som linjefag/har tilsvarende kompetencer i de fag.

  • Har du en stærk faglig profil?
  • Ser du teamsamarbejdet som afgørende for at lykkes med kerneopgaven?
  • Er du relationskompetent og en tydelig og anerkendende klasserumsleder?
  • Er enig i, at ”alle børn gør det godt, hvis de kan”?
  • Er din tilgang til samarbejdet med dine kolleger, at ”ingen skal stå alene med en pædagogisk udfordring”, og at ”alle børn er vores børn”?
  • Kan du bidrage til et uformelt arbejdsmiljø i en hverdag med fart på?

I så fald vil vi glæde os til at byde dig velkommen på Skolecenter Jetsmark.

Hvem er vi – og hvad kan du forvente af os?

Skolecenter Jetsmark er en skole på to matrikler. Vores almenskole ligger på Jetsmark Kirkevej 5, mens specialafdelingen ligger en lille kilometer derfra.

Specialafdelingen er Jammerbugt kommunes tilbud til elever med massive indlæringsvanskeligheder. I skoledelen har vi børn fra 0. – 10. klasse, mens vi tilbyder SFO til børn fra 0. – 7. klasse.

Til dette skoleår er vi flyttet fra to almen-matrikler til én samlet arbejdsplads i en nybygget skole. Dermed er vi optaget af at forene traditioner og kulturer fra to arbejdspladser og samtidig skabe traditioner og tryghed for store og små elever sammen.

Vi tilbyder

  • en arbejdsplads, hvor teamsamarbejdet har høj prioritet
  • en spændende arbejdsplads med fokus på faglighed, trivsel og inklusion
  • et arbejdsfællesskab der vægter faglig sparring og samarbejde
  • et arbejdsliv, hvor vi søger høj grad af fleksibilitet i forhold til opgaveløsningen
  • gode kolleger, som vægter det sociale fællesskab højt
  • gode muligheder for at afprøve dine initiativer og nye idéer

På Skolecenter Jetsmark arbejder vi ud fra, at faglighed og trivsel går hånd i hånd. Et skoleliv, der tager afsæt i børnene, et positivt børnesyn samt relationen er grundstenen i al udvikling hos os.

Vi vægter teamsamarbejdet højt, og vi tror på, at de nære professionelle har kompetencen og relationen til samt ansvaret for det gode skoleliv for alle vores børn.

Målsætningen er, at der skabes de bedste rammer og muligheder for, at alle børn bliver så kompetente og livsduelige, de kan – både fagligt, personligt og socialt.

Din profil

  • Du er uddannet lærer
  • Du brænder for at skabe gode rammer for undervisningen med fokus på relationskompetence og klasserumsledelse
  • Du VIL vores børn
  • Du har stærke relationelle kompetencer og kan anvende dem i et tæt forpligtende professionelt fællesskab, hvor positive forventninger til ”det hele barn” er i centrum.
  • Du evner at få øje på andre menneskers resurser – både hos kolleger, vores børn og deres forældre
  • Du ved, at du sommetider skal gå ”skæve veje” for at finde den gode vej for det enkelte barn
  • Du ved, at indsatsen for det enkelte barn kræver fokus på fællesskabets styrker – og at børn lærer og udvikler sig ved at indgå i sociale og faglige fællesskaber
  • Du er en nysgerrig, vedholdende og undrende sparringspartner for dine kolleger samt ledelse og eksterne samarbejdspartnere
  • Som kollega spreder du god energi, går dialogens vej og har en tydelig og anerkendende kommunikationsform – og du har modet til at være konstruktiv uenig

Er du blevet nysgerrig på vores opslag, kan du kontakte os med eventuelle opklarende spørgsmål.

Skoleleder (og afdelingsleder 6. – 9. årgang) Randi Manny Laustsen telefon 41 91 30 51

Afdelingsleder (0. – 5. årgang) Mads Nørgaard Villadsen telefon 41 91 30 99

Arbejdsstedets adresse
Jetsmark Kirkevej 5, 9490 Pandrup

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation

Yderligere oplysninger
Der indhentes børneattest, da du er kontakt med børn og unge under 15 år.

Stilling er på fuld tid, men også med mulighed for nedsat tid.

Ansættelse snarest muligt – senest per 1. april 2024

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist torsdag den 15. februar 2024 kl. 08.00.

Samtalerne afholdes tirsdag den 27. februar 2024 fra kl. 14.00.

Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på Jammerbugtposten.dk

Ansøg jobbet på dette link

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER