Jammerbugt Kommune søger: Klinikassistent til Jammerbugt Kommunale Tandpleje

Foto: Jammerbugtposten.dk
Print Friendly, PDF & Email

Jammerbugt Kommune søger: Klinikassistent til Jammerbugt Kommunale Tandpleje

JOBANNONCE: Jammerbugt Kommunale Tandpleje søger en klinikassistent til fuldtidsstilling pr. 15. august 2024.
Fuldtidsstillingen har en arbejdstid på 37 timer om ugen 41 uger om året, svarende til en ansættelsesbrøk på 33,7/37 timer.

Om dig

  • Du er uddannet tandklinikassistent.
  • Du kan arbejde selvstændigt, men samtidig er du en teamplayer, som bidrager til et godt arbejdsmiljø.
  • Du er fagligt dygtig, engageret og fleksibel.
  • Du har godt humør og gå på mod.
  • Du er imødekommende og anerkendende i din tilgang til patienterne og vægter forebyggende arbejde højt. Du har lyst til at lære tandplejens patienter gode tandplejevaner og at være en del af det vigtige arbejde, der skal føre til, at flest mulige kan bevare et sundt tandsæt.

Om Jobbet
Jammerbugt Kommunale Tandpleje behandler hvert år ca. 8.000 børn og unge. Dertil kommer et antal omsorgs-, social- og specialtandplejepatienter. Personalet er fordelt på tre klinikker placeret i Jammerbugt Kommune, og på klinikken i Kaas er tandreguleringsafdelingen placeret, og med egen specialtandlæge. Vi anvender journalsystemet, Solteq Tand.
Jammerbugt Kommune er nabo til Aalborg Kommune, hvorved du vil få både storby og natur, hav og fjord tæt på. Vi er en mindre kommune med mange forskellige patientopgaver, der gør jobbet afvekslende og spændende.

Vi forventer, at du kan lide at samarbejde om behandlinger af børn, unge og voksne patienter samt at samarbejde med forældre og andre ledsagere, og at du i fællesskab med kollegerne vil bidrage til arbejdsglæden i en travl hverdag.

Du er en kvalitetsbevidst, omsorgsfuld og initiativrig klinikassistent med godt humør, og ønsker du et alsidigt arbejde også med selvstændige opgaver og dermed et job med faglige udfordringer og gode kolleger, glæder vi os til at høre fra dig.

Vi tilbyder

  • Et spændende og afvekslende arbejde som klinikassistent
  • Du bliver en del af et fagligt stærk team på 30 medarbejdere
  • 11 ugers ferie, som næsten følger skolernes ferie
  • Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst
  • Vi glæder os til at byde DIG velkommen i teamet

Yderligere oplysninger
Stillingen skal søges elektronisk og være vedlagt CV og eksamensbeviser samt eventuelle anbefalinger.
Tandplejen anvender straffe- og børneattest som led i ansættelsen.

Samtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristen er nået.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex

Ansøg jobbet på dette link

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn