Jammerbugt Kommune søger: Beskæftigelsesmentor Ungeenheden

Jammerbugt Kommune
Foto: Jammerbugt Kommune
Print Friendly, PDF & Email

JOBANNONCE: Beskæftigelsesmentor Ungeenheden i Jammerbugt Kommune

Hvis du kan svare ja til følgende spørgsmål, er du måske den mentor, vi står og mangler

  • Har du modet til at tænke ud af boksen og gøre tingene anderledes inden for lovgivningens rammer? 
  • Trives du i en hverdag præget af afvekslende opgaver, høj faglig kvalitet, højt tempo, sparring med gode kollegaer og et uhøjtideligt arbejdsmiljø?
  • Brænder du for at støtte borgere i at komme i job og forblive i job?

Kan du yderligere se dig ind i følgende, modtager vi med glæde din ansøgning

I Beskæftigelsesafdelingen søger vi en mentor, der kan støtte borgere i alle aldre og indenfor alle jobcenterets målgrupper i at komme ud på arbejdsmarkedet og støtte dem i at forblive derude.

Mentorindsatsen er forankret i Ungeenheden, men dækker alle jobcenterets målgrupper. Du kan derfor komme til at arbejde med alt fra unges overgang til uddannelse til sygedagpengemodtagere, aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere mv. Som mentor er din opgave at støtte borgeren i at komme ud på arbejdsmarkedet. Opgaverne heri kan være mangeartede, og afhænger af den enkelte borgers behov.

I Beskæftigelsesafdelingen arbejder vi ud fra en strategi, hvor vi gør det på Jammerbugtsk, er risikovillig og tør tænke ud af boksen. Det betyder også, at du skal være kreativ i din opgaveløsning sammen med borgeren med henblik på at få dem ud på arbejdsmarkedet. Vi søger derfor en person, som vil gå de ekstra skridt med borgeren, og som ikke giver fortabt, når du møder modstand. Som udgangspunkt vil din arbejdstid være indenfor afdelingens åbningstid, men opgaveløsningen kræver ofte fleksibilitet, og at man er villig til at lægge sin arbejdstid, hvor opgaveløsningen kræver det.

Hverdagen er præget af meget varierede opgaver, og vi gør en dyd ud af at tænke tværfaglighed ind i arbejdet med borgeren. Du vil have mange samarbejdspartnere, og vi forventer, at du kan samarbejde med relevante parter i samarbejdet med borgeren.

Dig og dine kompetencer:

Ud over at vi forventer, at du har en høj faglighed, forventer vi også, at du tør tænke ud af boksen og trives med at arbejde i en afdeling, hvor vi ikke har mange procedurer for opgaveløsningen, men har stort fokus på den individuelle løsning for den enkelte borger. Du skal kunne agere i en hverdag baseret på tillid fra ledelse og kollegaer, og som del af et selvstyrende team kunne tage ansvar for den samlede opgaveløsning i teamet.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har erfaring med mentoropgaven eller har erfaring i at arbejde med området
  • At du har lyst til og formår at arbejde efter vores strategi og omsætte den i mødet med borgeren, kollegaer og andre, du møder i samarbejdet
  • At du møder borgeren ud fra en anerkendende og ressourceorienteret tilgang, hvor borgeren er med til at sætte retningen
  • At du har evne til at strukturere egen arbejdsdag
  • At du er fleksibel i forhold til opgaver og arbejdets tilrettelæggelse
  • At du kan samarbejde med mange forskellige parter
  • At du har kørekort og mulighed for at anvende egen bil i jobbet

Vi tilbyder:

  • Selvstyrende team, hvor fællesnævneren er, at vi vil have et godt arbejdsmiljø, og at det skal være sjovt at gå på arbejde.
  • Høj grad af medindflydelse og medansvar, og hvor du bliver en vigtig del af den videre udvikling og indsats på området
  • Faglig sparring fra kollegaer og faglig koordinator

Hvis du kan se dig ind i ovenstående, skal din ansøgning sendes afsted senest onsdag d. 16. august. Vi forventer at afholde samtaler d. 21. august og evt. 2. samtale d. 23. august. Tiltrædelse pr. 1. oktober.

Stillingen er på 37 timer ugentligt. Løn efter overenskomst og principperne i Ny Løn.

For yderligere information eller spørgsmål vedr. stillingen er du velkommen til at kontakte faglig koordinator Kristian Munk, mail: kpm@jammerbugt.dk, mobil: 41 91 37 93 eller afdelingsleder Signe Horsager, mail: sgh@jammmerbugt.dk, mobil: 41 91 26 86.

Ansættelsessted er: Teknologiparken 1, 9440 Aabybro.

LÆS OGSÅ: Tyv på besøg på Søgårdvej