Jammerbugt Kommune søger: Afdelingsleder til almenskolen på Skolecenter Jetsmark
JOBANNONCE: Skolecenter Jetsmark søger afdelingsleder til SFO og 0.-1. årgang med opstart til den 1. november eller snarest derefter
Hvem er vi?
Skolecenter Jetsmark er en skole på to matrikler. Vores almenskole ligger på Jetsmark Kirkevej 5, mens specialafdelingen ligger en lille kilometer derfra.
Specialafdelingen er Jammerbugt kommunes tilbud til elever med massive indlæringsvanskeligheder. I skoledelen har vi børn fra 0.-10. klasse, mens vi tilbyder SFO til børn fra 0.-7. klasse.
Til skoleåret 2023-2024 er vi flyttet fra to almen-matrikler til én samlet arbejdsplads i en nybygget skole. Dermed har vi været og er fortsat optaget af at forene traditioner og kulturer fra to arbejdspladser og samtidig skabe traditioner og tryghed for store og små elever sammen.
På Skolecenter Jetsmark arbejder vi ud fra, at faglighed og trivsel går hånd i hånd. Grundstenen i al tænkning, handling og udvikling hos os er et anerkendende og kontekstbaseret børnesyn, hvor de nære voksnes fokus på og ansvar for at etablere trygge og tillidsfulde relationer til børnene og mellem børnene er afgørende. Hermed er forudsætningerne for, at faglig udvikling og læring kan finde sted. På samme vis er et trygt arbejdsmiljø baseret på tillid og medbestemmelse afgørende for, at vi sammen lykkes med vores kerneopgave.
Vi tillægger samarbejde mellem pædagoger og lærere i de første skoleår meget stor betydning i ambitionen om at skabe en tydelig og tryg sammenhæng for vores børn i skiftet fra undervisningsdel til fritidsdelen i vores SFO.
Vi vægter de fagprofessionelles samarbejde højt, og vi tror på, at de nære professionelle har kompetencen og relationen til samt ansvaret for at skabe det gode skoleliv for alle vores børn.
Målsætningen er, at der skabes de bedste rammer og muligheder for, at alle børn bliver så kompetente og livsduelige, de kan – både fagligt, personligt og socialt: At alle vores børn forlader skolen med en tro på, at de er ”nogen”, som giver dem ballast til at blive til ”noget”.
- Tror du på, at alle børn gør det bedste, de kan?
- At samarbejdet mellem lærere og pædagoger er afgørende for, at vi lykkes med kerneopgaven?
- At ledelse handler om inddragelse af og respekt for de fagprofessionelles kompetencer?
- At ledelse er at stille spørgsmål, der ”forstyrrer”?
- At ledelse er at understøtte det gode arbejdsmiljø og skabe plads til udvikling?
Så kunne du være vores nye ledelseskollega.
Hvem er du?
Vi søger et menneske, der
- er engageret, selvstændigt og initiativrigt
- tror på, at alle børn gør det godt, hvis de kan
- ved, at et godt og trygt arbejdsmiljø er afgørende for, at vi sammen kan lykkes med kerneopgaven
- har en stor portion humoristisk sans
- søger det positive og ved, at fortællinger kan se fra mange vinkler
Vi venter gerne på det menneske, som er rigtig for vores skole og vores arbejdsplads
Vi søger en leder, der
- har en baggrund som lærer eller pædagog, har ledelseserfaring eller har lyst til at arbejde med ledelse
- har lyst til og er motiveret for at indgå som leder for både SFO og de første skoleår
- har grundigt kendskab til hverdagen på en skole med elever fra 0. – 9. klasse og en aktiv SFO
- kan bidrage til at skabe rammer omkring undervisnings- og fritidsdel, så børnene oplever en sammenhængende skolehverdag
- har en solid forståelse for og viden om pædagogik og didaktik
- har viden om at skabe udvikling og fritidspædagogiske aktiviteter til gavn for børnene
- vægter et tæt samarbejde mellem lærere og skolepædagoger
- har mod til at gå skæve veje for at finde de bedste løsninger
- kan opstille og koordinere processer, gennemføre dem, følge dem til dørs og evaluere
- kan bevare overblikket og koordinere opgaver i en omskiftelig hverdag
- arbejder ud fra et systemisk, anerkendende grundsyn
- ved, at ledelse er at være i dialog med medarbejderne
- vægter inddragelse og medbestemmelse
- er klar til at påtage sig en tydelig ledelsesrolle og vil bidrage til at sætte retning for den pædagogiske og didaktiske udvikling på Skolecenter Jetsmark
Yderligere oplysninger
Vi vil opfordre dig til at kontakte skoleleder Randi Manny Laustsen på mobil 41 91 30 51 eller mail RML@jammerbugt.dk for at høre mere om de spændende muligheder i jobbet.
Vi opfordrer til, at du prioriterer at besøge os, inden du sender en ansøgning. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Du kan læse Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik HER, Skolepolitikken HER, som er fundamentet for de værdier og visioner, som vi arbejder ud fra.
Du finder desuden kommunens ledelsesgrundlag HER og kommunens vision HER.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse efter for handling med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi afholder to samtaler, der er planlagt til onsdag den 11. september og torsdag den 19. september fra kl. 16.00.
Du skal forberede en case til 2. samtale.
Forventet ansættelse fra 1. november 2024.
Der bliver indhentet børneattest i forbindelse med ansættelsen.
Arbejdsstedet er Skolecenter Jetsmark; Jetsmark Kirkevej 5, 9490 Pandrup.
Frist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den tirsdag den 3. september 2024 kl. 08.00.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jammerbugtposten.dk