Jammerbugt Kommune har afsat 100.000 kr | søg eventsmidler 2019 inden 15. januar

Søg eventsmidler 2019 inden 15. januar

Jammerbugt Kommune har som et udviklingstiltag afsat 100.000 kr. til at støtte op om eventformål….
.
Af Klaus Hansen

Eventmidler 2019 – Hvem kan søge midlerne?
Alle foreninger, organisationer, sammenslutninger og netværk hjemhørende i Jammerbugt Kommune kan søge støtte.

Hvilke Events?
Du kan ansøge om at få del i pengene til din event. I vores vurdering af din ansøgning vil vi tage højde for følgende:

ET KOMMERCIELT PERSPEKTIV – Det vil sige event som direkte eller indirekte kan give et økonomisk eller beskæftigelsesmæssigt afkast for vores virksomheder.

EN MEDFINANSIERING – Det vil sige events, som kan tiltrække andre eksterne midler eller som ansøger også selv har afsat midler til.

ET UDVIKLINGSPERSPEKTIV – Det vil sige støtte til at videreudvikle en eksisterende event, så den bliver større og eller mere kommercielt orienteret.

ET RISIKOELEMENT – Det vil sige støtte til at afløfte den risiko, som løbes ved at afholde en event – støtten her kan typisk gives i form af en underskudgaranti. 

Hvordan søger du?
For at søge skal du bruge et ansøgningsskema.

Hvornår er næste ansøgningsfrist?
Ansøgning skal mailes til: event@jammerbugt.dk senest d. 15. januar 2019.

Ansøgningerne behandles på Økonomiudvalgsmøde d. 13. februar 2019.

Yderligere information 
Har du spørgsmål kan du kontakte Martin Storgaard på tlf. 4191 1985 eller mrs@jammerbugt.dk

Forrige artikelSøg penge til projekter i dit lokalsamfund
Næste artikelEksistentiel samtale hjælper gravide