Søg penge til projekter i dit lokalsamfund

Arkivbillede Foto: Jammerbugtposten.dk
Print Friendly, PDF & Email

Søg penge til projekter i dit lokalsamfund. Ansøgningsrunde til Jammerbugt Kommunes Kultur- og Landdistriktmidler – der er ansøgningsfrist 15. januar 2019….
.
Af Klaus Hansen

Jammerbugt Kommune efterlyser spændende projekter, som kan være med til at gøre kommunen til et endnu mere attraktivt sted at bo. 

Hvilke projekter?

Projekterne skal være med til at indfri nogle af de visioner og målsætninger, som fremgår af Jammerbugt Kommunes Landdistriktspolitik og Kultur- og Fritidspolitik, for at kunne opnå støtte.

Derudover lægges der vægt på følgende forhold:
Lokalt engagement – er engagementet i projektet bredt forankret i lokalsamfundet /bidrager projektet til at styrke sammenholdet og engagere borgerne lokalt?

Offentlig tilgængelighed – kommer projektet andre end en snæver kreds til gode?

Medfinansiering – bidrager ansøger med finansiering (evt. i form af eget arbejde eller midler fra andre puljer?)

Hvem kan søge midlerne?

Alle foreninger, organisationer, sammenslutninger og netværk hjemhørende i Jammerbugt Kommune kan søge støtte.

Hvornår er næste ansøgningsfrist?

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 15. januar 2019. 

Obs. ansøgerne vil få svar på deres ansøgninger efter 14. marts 2019.

Ansøgningen sendes pr. mail til projekttilskud@jammerbugt.dk