ForsideJammerbugtJammerbugt Forsyning A/S har den 26. april 2024 afholdt Generalforsamling

Jammerbugt Forsyning A/S har den 26. april 2024 afholdt Generalforsamling

Jammerbugt Forsyning A/S har den 26. april 2024 afholdt Generalforsamling

Formand Ulla Flintholm gennemgik regnskabet samt revisorens konklusion på den udførte revision. Det er vores revisor EY’s konklusion, at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2023, samt at resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2023 er i overensstemmelse med årsregnskabslovens krav. Det er desuden vores revisors opfattelse at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med Årsregnskabslovens krav.

Selskabet har haft en samlet nettoomsætning på 70,997 mio og har haft produktionsomkostninger på 22.893 mio, hvilket giver et bruttoresultat på 48,104 mio. Der har været afholdt distributions- og administrationsomkostninger på samlet kr. 43,3 mio, hvilket giver et resultat for den primære drift på kr. 4,79 mio. Der har været andre driftsindtægter på ca. 1 mio og andre driftsomkostninger på ca. 6 mio. Det giver et resultat før finansielle poster på -178.000 kr.

Der har været finansielle indtægter på 851.000 kr. og finansielle omkostninger på 334.000 kr. hvilket betyder, at årets resultat er et overskud på kr. 339.000 kr. som bestyrelsen foreslås overført til 2024, hvilket også blev godkendt af generalforsamlingen.

Der er i selskabet anlægsaktiver for samlet kr. 1.252.851 bestående af materielle og finansielle aktiver. Selskabet har en varebeholdning på 654.000 kr. og tilgodehavender på samlet 5,364 mio som primært dækker momstilgodehavende. Herudover har selskabet værdipapirer på kr. 38.727 mio og en likvid beholdning på kr. 5,615 mio, hvilket giver omsætningsafgifter på samlet kr. 50,360 mio

Det betyder, at der i 2023 er aktiver i selskabet svarende til kr. 1.303.211.000

Selskabet har en egenkapital på kr. 1.213.245.000, der er langsigtede gældsforpligtelser på kr. 40,985 mio og kortsigtede gældsforpligtelser på kr. 48,981 mio. Det giver en samlet gældsforpligtelse på kr. 89,966 mio, hvilket betyder, at der er passiver i alt på kr. 1.303.211.000

Jammerbugt Forsyning A/S er velkonsolideret. Egenkapitalen udgør kr. 1.213.245.000 svarende til en soliditetsgrad på 93,1%

Screenshot

Formanden gav desuden en kort orientering om størrelsen på spildevandstaksterne i Jammerbugt Forsyning A/S sammenlignet med de øvrige Vandselskaber i Nordjylland. Hvad angår det faste årlige bidrag, så følger selskabet DANVA’s anbefaling om et bidrag på kr. 946,- pr. enhed hvilket svarer til niveauet i 5 af de øvrige selskaber. Ser vi på vandafledningsbidraget er Aalborg Forsyning billigst med 32,60 kr. pr. m3, herefter ligger Jammerbugt Forsyning A/S næstbilligst – vi er kr 12,43 billigere pr. m3 end det selskab, der er er 3. billigst.

Direktør Jan Kjær gennemgik anlægsbudgettet for 2024 på i alt 45 mio, budgettet indeholder bl.a. separatkloakering i Fjerritslev og  V. Hjermitslev, tiltag for uvedkommende vand, investeringer ved pumpestationer og renseanlæg, mindre kloakprojekter, strømpeforinger, nye stikledninger og byggemodninger. Budgettet blev godkendt af Generalforsamlingen.

Der var genvalg til Ulla Flintholm (V) som Formand og til Per Halsboe-Larsen (A) som Næstformand

Der var også genvalg til EY som selskabets revisor

Per Halsboe-Larsen
Per Halsboe-Larsen (A)

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER