Jammerbug Kommune søger: Socialrådgiver til myndighedsområdet – Social, Senior og Ydelse

Brovst
Foto: Jammerbugtposten.dk.
Print Friendly, PDF & Email

JOBANNONCE: Socialrådgiver til myndighedsområdet i Jammerbugt Kommune – Social, Senior og Ydelse

Vi søger en socialrådgiver til bostøtteteamet.

Afdelingen arbejder med Serviceloven og Aktivloven og hører under en myndighedschef, som har ansvaret for et tværfagligt myndighedsområde indenfor ydelse, social, senior og beskæftigelse.
Vi er opdelt i teams indenfor forskellige områder, men vægter det tværfaglige samarbejde og det at se udover egne områder for at sikre optimal koordinering og løsning af borgernes behov.
Afdelingen er kendetegnet ved høj faglighed og en række dygtige og engagerede kolleger. Vi er opdelt i teams, men hjælper hinanden med sparring og godt selskab.

Du vil indgå i bostøtteteamet, som består af 6 rådgivere.
Stilling er på fuld tid og ønskes besat fra 1. februar 2024.

Opgaverne i teamet består sagsbehandling indenfor følgende områder

  • § 82 forebyggende socialpædagogisk støtte
  • § 85 socialpædagogisk støtte
  • § 97 ledsagerordninger
  • § 103 beskyttet beskæftigelse
  • § 104 aktivitets- og samværstilbud
  • Deltagelse på Rehabiliteringsmøder

Der samarbejdes tæt med teamet der varetager opgaverne indenfor bl.a. forsorgshjem og botilbud.

Vi søger en kollega, som er ansvarsbevidst, har gode samarbejdsevner og kan arbejde helhedsorienteret, struktureret og selvstændigt.
Derudover er det også vigtigt at du har et godt humør og bidrager til et godt kollegialt fællesskab.
Er du socialrådgiver eller har du på anden måde erhvervet dig en god solid erfaring med de nævnte områder, så håber vi at se en ansøgning fra dig.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads på Møllegården i Brovst, hvor der også er mulighed for hjemmearbejdsdage
  • Stilling på 37 timer ugentligt med flextid
  • En arbejdsplads, hvor du har stor indflydelse og i høj grad selv tilrettelægger dine aftaler
  • En uhøjtidelig omgangstone
  • Gode kolleger, som har det rart sammen og en ledelse, som vil gøre meget for, at du kommer til at trives i afdelingen
  • En arbejdsplads, hvor der tages udgangspunkt i en rehabiliterede tankegang og hvor faglighed og økonomisk sans kombineres
  • Aflønning efter gældende aftale

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Katrine Kloster på telefon 41 91 26 48 eller mail kkl@jammerbugt.dk

Ansøgningsfrist

Torsdag den 14. december 2023.
Vær opmærksom på at du vil modtage indkaldelse til samtale via den mail du opgiver ved ansøgning.
Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 19. december 2023 på Møllegården, Vestergade 9, 9460 Brovst.

Venligst skriv i din ansøgning at du fandt jobannoncen på Jammerbugtposten.dk.