Statens Serum Institut overvåger nøje udviklingen af COVID-19 i Danmark, og man kan følge med i tallene via Statens Serum Instituts epidemiologiske overvågningsrapporter.
Den seneste rapport udkom mandag, og her kan man se, at der i 12 af landets kommuner ikke er registreret et eneste nyt tilfælde af COVID-19 den seneste uge.
Blandt de 12 kommuner uden COVID-19-tilfælde den seneste uge finder man Jammerbugt Kommune.
Man kan også følge med i antallet af COVID‐19‐tilfælde og testede per kommune, hvilket senest er opgjort den 20. april kl. 08.00.
Her kan man se, at antal testede i Jammerbugt Kommune i alt er 556, og at der er registreret i alt 19 tilfælde af COVID-19 i Jammerbugt Kommune.