Indbrudstyvene ønskede sig værktøj – og tog det i Pandrup
Politikommissær Lars Jensen fra Sagscenteret hos Hjørring Politi oplyser, at der har været indbrud i en garage under renovering.
Indbruddet fandt sted på Rugmarken i Pandrup i perioden mellem den 16. december kl. 21.00 og den 17. december kl. 18.50. Gerningspersonen skaffede sig adgang til garagen ved at bryde igennem nogle plader.
Fra garagen er der stjålet en del forskelligt værktøj med tilhørende ladere og batterier. Det stjålne værktøj er af mærkerne DeWalt, Bosch og Makita.
Har du oplysninger om hændelsen? Kontakt politiet på 114.