Det samlede antal anmeldelser om indbrud i Danmark er faldende. I første kvartal af 2019 blev der ifølge Danmarks Statistik anmeldt i alt 12.774 indbrud, hvilket er det laveste antal i knap 25 år. Årsagen skal blandt andet findes i danskernes stigende fokus på sikkerhed, lyder det fra byggematerialeproducent.
Efter en mindre stigning i anmeldte indbrud fra første til andet kvartal i 2018 er tallet igen faldende. I første kvartal af 2019 blev der i alt anmeldt 12.774 indbrud, hvilket er det laveste antal, siden Danmarks Statistik begyndte at udgive sæsonkorrigerede anmeldelsestal i 1995. Det skyldes blandt andet, at danskerne er blevet mere bevidste omkring fænomenet og dertil begynder at træffe flere sikkerhedsbevidste valg omkring boligen. Sådan lyder det fra en af landets førende byggematerialeproducenter:
– Sikkerhed står højt på danskernes dagsorden, når de skal vælge byggematerialer i disse år – det mærker vi helt tydeligt, og det glæder os, at udviklingen nu også kan spores i de faldende indbrudsstatistikker, siger Peter Sejling, der er salgs- og marketingdirektør for dørproducenten Swedoor i Nordeuropa.
Sikkerhedsbevidstheden viser sig særligt i interessen for sikkerhedsklassificerede produkter, der kan bidrage til at forhindre indbrudstyve i at trænge ind i boligen. Ifølge Swedoors seneste markedsundersøgelse svarer helt op til hver anden de adspurgte, at sikkerhed er det vigtigste parameter ved køb af nye døre til hjemmet:
– Når helt op til hver anden dansker
svarer, at sikkerhed står højest på dagsordenen, når det kommer til valg af
boligmaterialer, vidner det om, at de seneste års store fokus på indbrudsbølger
nu begynder at vise sig i boligejernes forbrugsvaner. Denne efterspørgsel skal
vi som producenter naturligvis imødekomme på bedst mulig vis fremadrettet, understreger
Peter Sejling.
Københavns kommune topper listen med 461 anmeldte indbrud i første kvartal af 2019, mens Samsø kommune kan glæde sig over nul anmeldte indbrud i samme periode.
Gode råd til at undgå indbrud
- Beskyt boligens svage punkter med sikkerhedskvalificerede døre og vinduer
- Lås og luk alle døre og vinduer – også skur og garage
- Få naboen til at holde øje med huset, mens du er væk
- Gem dine værdigenstande
- Overvej at installere en alarm