IDAG: Blokhus Torv omdannes til et kæmpe påskemarked

Foto: Erhvervsforeningen Destination Blokhus
Print Friendly, PDF & Email

Blokhus Påskefestival: Forårsfristelser på Blokhus påskemarked

Langfredag afholdes der traditionen tro påskemarked i Blokhus, fyldt med lokale specialiteter og kunsthåndværk. Påskemarkedet, der er arrangeret af Hune-Blokhus Borgerforening, finder sted på torvet i Blokhus fra kl. 11 til 15. Her kan besøgende gå på opdagelse blandt hele 35 farverige stande, der både er placeret inde i et telt og på selve torvet.

Lokale Fødevarer og Kunst i Fokus
Markedsansvarlig Poul Andersen glæder sig til at præsentere et bredt udvalg af lokale fødevarer og kunsthåndværk: “Vi har et spændende udvalg med alt fra friske råvarer og specialiteter til brugskunst og håndlavede påskedekorationer. Besøgende kan smage på nybagt brød, friskpresset æblemost, lækre pølser og delikatesser – og der er masser af inspiration at hente til påskebordet og hjemmet,” siger Poul Andersen.

Blokhus Påskefestival
Påskemarkedet er en del af Blokhus Påskefestival, der byder på et væld af aktiviteter for både børn og voksne i hele påskeugen.

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn