I Fjerritslev og Brovst får de en frækkere jul

Arkivbillede

Julekalendere til voksne fortsætter med at være populære. Det mærker de især hos en erotisk webshop, der i år sender rekordmange julekalendere afsted til danskerne.

Flere og flere danskere begynder at eksperimentere med julekalendere, der gemmer på lidt andet end chokolade, lakrids og spiritus. Det mærker de tydeligt hos den erotiske webshop, Sinful, der for femte år i træk har lanceret en lidt frækkere julekalender, hvor indholdet blandt andet byder på penisringe, vibratorer og masser af sexlegetøj.

-- annonce ---


I midten af november har den erotiske webshop allerede solgt 35 procent flere af sine julekalendere i forhold til samme tidspunkt sidste år. Interessen for dette års julekalender er også kommet meget tidligere end den plejer, men det er der måske en særlig årsag til.

“Der er ingen tvivl om, at 2020 har været et specielt år på mange områder. Vi har siden slutningen af marts kunne mærke, at danskerne har efterspurgt nye måder at være sammen på derhjemme. Derfor glæder det mig også, at vi med vores erotiske julekalendere kan hjælpe så mange par med at skabe den kontakt og nærhed, som vi alle har brug for lige nu,” fortæller Mathilde Mackowski, medejer og medstifter af Sinful.

Sinful forventer at alle julekalendere er udsolgte inden udgangen af november, og dermed kan rekordmange danskere se frem til en lidt frækkere jul end de plejer.

En åben invitation

De erotiske julekalendere med 24 frække overraskelser kan være et sjovt indspark i en ellers travl julemåned, hvor vi trænger til lidt ekstra forkælelse. Det mener parterapeut og klinisk sexolog, Maj Wismann, der også har et bud på, hvorfor julekalendere med sexlegetøj, er blevet så populære blandt danskerne.

“Først og fremmest, fordi det er en skidesjov idé. Det handler ikke kun om hardcore sex, men også om intimitet og seksualitet. Hvis man giver julekalenderen til sin partner, er det også et signal om, at man gerne vil have endnu flere intime stunder med ham eller hende,” fortæller hun.

Julekalendere til voksne bliver kun mere og mere populære. Derfor kommer det heller ikke bag på den kliniske sexolog, at så mange danskere vælger at investere i en lidt frækkere udgave, der kan give et fællesskab og knytte parrene tættere sammen.

“Det ville faktisk komme bag på mig, hvis der ikke var mange der købte den. Det er jo ikke en ego-julekalender, men en åben invitation til noget fælles, hvor det handler om dig og mig. Det er bare vigtigt at huske, at det skal være sjovt. Pres og præstation er sjældent noget, der får lysten og liderligheden til at vokse, så det er selvfølgelig i orden at springe et par låger over, hvis man bliver forpustet undervejs,” fortæller Maj Wismann.

Jammerbugtens frækkeste julebyer

Kigger man på, hvor i området der er blevet købt flest julekalendere med udgangspunkt i  per indbygger, er det Fjerritslev og Brovst i Jammerbugt, der er over landsgennemsnittet.

Fjerritslev: (1,65)

Brovst: (1,10)

Tallet i parentes viser, hvor mange julekalendere, der er købt i byen i forhold til landsgennemsnittet.

Alle tal er udregnet på baggrund af ordrer fra den 1. oktober til og med den 16. november.

Annonoce: