Hvordan har Villum Fondens bevilling ændret undervisningen i Jammerbugt?
Orientering om status på makerspaceindsats i forbindelse med udløb af bevilling fra Villum Fonden, er på dagsordenen når Børne og Familieudvalget i Jammerbugt Kommune holder møde den 3. februar 2025.
Sagsbeskrivelse
I 2020 bevilgede Villum Fonden Jammerbugt Kommune 6,3 mio. kr. til etablering af makerspaces på alle kommunens folkeskoler og undervisningssteder samt et rullende makerspace i regi af Ungdomsskolen. Makerspacet er et kreativt rum og værksted, hvor eleverne kan anvende digitale teknologier og analoge værktøjer i undervisningen og pausetid. Bevillingen fra Villum Fonden har løbet fra januar 2021 til og med juni 2024. Centralt i projektansøgningen har været:
- Etablering af rullende makerspace
- Etablering af makerspace på alle skoler og uddannelsessteder
- Udvikling af didaktik model for arbejdet i makerspace, der står på skuldrene af allerede kendte didaktiske modeller fra Engineering i Skolen og Teknologiforståelsesforsøget
- Kompetenceudvikling af nøglepersoner på alle skoler
- Kompetenceudvikling af øvrigt pædagogisk personale
- Inddragelse af lokalsamfundene og åbne makerspaces til brug for lokalsamfundene
I forbindelse med ophør af bevilling er der indsendt slutafrapportering til Villum Fonden. Denne er vedhæftet som bilag, men de væsentligste hovedpointer fremgår i det følgende:
Etablering af makerspaces
Der er etableret lokale makerspaces på alle 12 folkeskoler og på alle undervisningssteder, lige som der er etableret både et rullende makerspace og et stationært makerspace i Ungdomsskolen.
Ønsket og målet om at etablere makerspaces på alle skoler og undervisningssteder har haft stor betydning for at alle elever og medarbejdere har adgang til makerspacet. Samtidig har den fysiske placering på skolen haft betydning for, hvordan og i hvilket omfang eleverne går til makerspacet og om det bliver en integreret del af fritidsaktiviteterne. Samlet set viser vores erfaringer, at en central placering på skolen skaber større synlighed omkring makerspacet. En placering i forbindelse med de øvrige værkstedslokaler har også haft betydning for brugen, da det har givet makerspacet ophæng ind i faglokaler, hvor der arbejdes praksisfagligt.
Udvikling af didaktisk model
Centralt for den udviklede didaktiske model er, at den står på skuldrene af det vi allerede arbejder med i skolevæsnet i Jammerbugt Kommune. Tættest er båndene til Engineering Design Proces-modellen (EDP), som også anvendes i Engineering i Skolen (EiS) og hvorfra vi bl.a. har brugt symboler og proces-elementer. Vigtigst er det dog, at det at arbejde i makerspace ikke udelukkende kalder på en bestemt didaktisk tilgang, men kan anvendes, hvor det giver mening i en opgaveløsning, der kalder på en kreativ tilgang og et produkt.
Kompetenceudvikling
I løbet af projektperioden er der uddannet 59 nøglepersoner på tværs af skolerne og ungdomsskolen. 155 medarbejdere har deltaget i kompetenceudvikling i fagene og 118 har deltaget i lokale kompetenceudviklingsforløb i foråret 2024.
Samlet set har kompetenceudviklingen været med til at sikre kompetencer i skolevæsnet – kompetenceudvikling i fagene har været med til at sikre et bredere fundament for og kendskab til mulighederne i makerspace i undervisningen. Kompetenceudviklingen af medarbejdere blev desuden suppleret med muligheden for lokalt tilrettelagte forløb på de enkelte skoler, hvor fem skoler og op til 118 medarbejdere deltog.
Kernen i kompetenceudviklingen var kompetenceudviklingen af nøglepersonerne, der i høj grad driver makerspacet på de enkelte skoler og understøtter den fortsatte udvikling og brug heraf. Nøglepersonerne har desuden i projektet haft mulighed for at deltage i netværk med de øvrige nøglepersoner, UCN-CFU og projektleder. Dette netværk er, med få ændringer, fastholdt efter bevillingens udløb, hvor der afvikles to netværksmøder pr skoleår. Netværket er med til at sprede erfaringer og ideer på tværs af skolevæsnet og give ny inspiration og viden.
Inddragelse af lokalsamfundene
Dette har været det sværeste aspekt i projektet at nå i mål med. Der er lokalt afprøvet flere forskellige modeller og Ungdomsskolen har arbejdet med åbent makerspace i det rullende makerspace i perioder i forbindelse med afvikling af klubaktiviteter.
Forankring og læring
Makerspaceindsatsen og bevillingen fra Villum Fonden har været med til at skabe en bevægelse i vores skolevæsen, hvor vores elever og medarbejdere har fået adgang til teknologier og haft mulighed for kompetenceudvikling i arbejdet hermed. Det har været med til at styrke arbejdet med elevernes praksisfaglige kompetencer gennem designbaserede metoder. Vi er især lykkedes på mellemtrinnet, hvor “adgangen” til at prøve af, har været bedst/nemmest, og her oplever vi en elevgruppe, der efterspørger at bruge makerspacet i undervisningen.
Vi oplever, at stadigt flere medarbejdere kobler sig på makerspaceindsatsen og de understøttes af nøglepersoner og ungdomsskolen – både i sparring og brugen af det rullende makerspace. Vigtigheden af, at makerspacet understøtter udviklingen af en mere praksisorienteret og varieret undervisning er central at have for øje, når vi ser på resultaterne af projektet, for det er der er med til at understøtte den fortsatte brug af makerspacet.
Samtidig viser kommunale data fra den nationale kortlægning, at når der opleves engagement og begejstring hos den enkelte medarbejder, så er det også fordi man har oplevelsen af, at det gør en forskel for elevgruppen, øger deres motivation for aktiv deltagelse i undervisningen, deres deltagelsesmuligheder og deres medbestemmelse i undervisningen. Dette taler ind i de effekter vi havde håbet at opnå med projektet og understøtter arbejdet med at implementere vores skolepolitik, da det taler ind i flere pejlemærker herfra.
Samtidig ser vi positive effekter i forhold til nogle elevgrupper i vores specialtilbud, og her er begrundelserne især koblet på elevernes deltagelsesmuligheder og betydning for lyst til læring.
I projektperioden har indsatsen været bredt forankret med deltagelse af alle skoler i skolevæsnet og vi har arbejdet aktivt med at inddrage så mange aktører som muligt – både ledelser og medarbejdere på tværs af alle skoler. Dette for at skabe en så bred berøringsflade ind i makerspaceindsatsen som muligt. I disse berøringsflader har vi prioriteret at tydeliggøre italesættelsen af indsatsen i forhold til vores styringsdokumenter, synliggøre sammenhæng og samspil med øvrige indsatser i skolevæsnet og italesætte effekter og gevinster ved arbejdet med makerspace. Samtidig har bl.a. netværket for nøglepersonerne, været et rum, hvor der har været plads til og mulighed for at drøfte de ting, der lykkes og de ting, der udfordrer på den enkelte skole. Dette er et væsentligt aspekt i at kunne lykkes på den lange bane og fastholde implementering og forankring. Derfor er netværket også fastholdt med to årlige møder.
Den fortsatte forankring og udvikling af makerspaceindsatsen i Jammerbugt Kommune sker bl.a. gennem et ophæng i skolevæsnets udviklingsplan, hvor forankring af makerspace indgår som tiltag i den kommende periode, hvor den understøtter flere af de fire indsatsområder.
Jammerbugt Kommune bliver en del af Engineering i Skolens tredje rul (EiS 3), som vi også var med i EiS 2. Vi deltager med makerspace som didaktisk tema, da vi ønsker at styrke begge indsatser i skolevæsnet og i endnu højere grad fastholde synligheden af koblingen af indsatserne. Dette vil også være medvirkende til at fastholde og udvikle, hvordan makerspace indgår som en integreret del af undervisningen.
Tidsplan Børne- og Familieudvalget d. 03.02.25
Retsgrundlag Ikke relevant
Budgetmæssige konsekvenser Ikke relevant
Høring/borger- og brugerinddragelse Ikke relevant
Indstilling Børne- og Familieforvaltningen indstiller,
at Børne- og Familieudvalget tager orientering om status på makerspaceindsats i forbindelse med udløb af bevilling fra Villum Fonden til efterretning.
Bilag
Bevillingsnummer 37234 – slutrapport, slutregnskab og udbetalingsanmodning