Hvordan er vejret?

Arkivbillede
Print Friendly, PDF & Email

Hvordan er vejret?

Ovenstående er et spørgsmål, som vi danskere går meget op i. Selvom vi bor i et lille land, kan vejrliget variere meget fra landsdel til landsdel. Nogle gange kan man endda opleve, at mens der er regn og blæst i hele Nordjylland, er der sol og vindstille hos moster Marie i Sønderjylland.

Men nogle gange er det rart at vide mere om det lokale vejr, end hvad vi kan opdage ved at kigge ud af vinduet eller stikke næsen ud af døren.

Få din egen vejrstation

Hvis du går meget op i vejret eller har brug for dybdegående information om for eksempel vindstyrke med mere, kan det være oplagt at investere i en vejrstation. Disse fås i forskellige størrelser og prisklasser, der blandt andet afhænger af hvor mange typer målinger, de skal kunne foretage og hvordan disse rapporteres til brugeren. 

På en side som https://www.kikkert-teleskophuset.dk/shop/212-vejrstationer/ kan du se et bredt udvalg, fra den relativ simple model, der blot viser temperatur og luftfugtighed, til den helt store variant med tilhørende vindmåler og app. Så ja, hvis du har en meteorolog i maven der længes efter at blive sluppet løs, kan du få lysten styret ved at foretage dine egne observationer og målinger.

Hvad du kan bruge din viden til

At være på forkant med vejret, ved for eksempel at observere lufttryk, kan have flere praktiske applikationer. Hvis du for eksempel er ivrig hjemmegartner, er det rart at vide, hvornår det bedst kan betale sig at vande køkkenhaven. 

Det siger sig selv, at for at undgå høj og hurtig fordampning, bør du bør ikke vande når solen står højest og jorden er varmest. Men vidste du også, at det er en god ide at vande i forbindelse med en byge? Derved kan du sikre at få afgrøderne gennemvandet, da jorden er mere modtagelig, når den i forvejen er fugtig.

Hvad med indeklimaet?

Flere af vejrstationerne leveres med flere målere, hvoraf du passende kan placere en indendørs, for eksempel i stuen, kælderen eller soveværelset. Dette kan tillade dig at følge med i klimaet indenfor og undgå for eksempel for høj luftfugtighed. 

Høj luftfugtighed er en af hovedårsagerne til for eksempel skimmelsvamp i hjemmet. Og vedvarer fugtproblemerne kan du ende med at lægge hus til den sundhedsfarlige sorte skimmelsvamp. En føler med hygrometer er derfor et vigtigt redskab til at fortælle, hvornår du bør lufte ud eller anskaffe dig en affugter.