ForsideJammerbugtHvem skal have blodpengene?

Hvem skal have blodpengene?


AF: Johnny Solberg Kommunalbestyrelsen Jammerbugt Kommune
Det Konservative folkeparti – Sønder Skoveng 14 9460 Brovst

Hvem skal have blodpengene?
Planen om kæmpevindmøllerne ved Nr Økse Sø i Jammerbugt Kommune har, udover en berettiget vrede mod politikerne, medført at EUROWIND nu skal udbetale knap 5 millioner kroner på baggrund af den Grønne Ordning. Historien bag grøn ordning er kort, at pengene er tiltænkt lokalsamfundet som en slags forsødelse af livet, nu når borgerne skal lære at leve med kæmpevindmøllerne i deres baghave. Nogle vil endda kalde det for vindmølleindustriens blodpenge….


Blodpenge eller ej – Som grøn ordning er opstillet nu, kan Jammerbugt Kommune som udgangspunkt uddele pengene til projekter overalt i kommunen, uafhængigt af den geografiske placering. MEN det er jo ikke intentionen bag den grønne ordning…. Intentionen er netop, at de borgere der skal leve med vindmøllerne, i den grad har krav på pengene til deres lokalsamfund. Det er ikke borgere, der bor 20-30 km væk fra vindmølleparken, der skal nyde godt af Grøn Ordning.

Jeg vil gerne være meget klar i spyttet i denne sag. Jeg vil fastholde, at de 5 millioner kroner bliver fordelt mellem de 4 omkringliggende byer, dvs. Tranum, Arentsminde, Brovst og Halvrimmen. Det er kun rimeligt, at disse lokalsamfund får en markant del af den grønne ordning. Og jeg vil sågar være mere specifik og fastholde, at hver by skal tildeles 1 million kroner hver og de resterende 950.000 kroner skal fordeles til projekter i umiddelbar nærhed af kæmpevindmøllerne.

Men hvad skal pengene så bruges til? Jeg er af den klare opfattelse, at hver by må sætte sig ned og planlægge hvilke projekter der kan gennemføres indenfor den tildelte million kroner. Og her er det vigtigt at pointere, at projekterne skal være planlagt og pengene allokeret, indenfor 3 år efter kæmpevindmøllerne er sat i drift. Sker dette ikke, bortfalder pengene og ryger tilbage i statskassen.

Jeg mener ikke kommunen skal have lov til at definere, hvordan pengene skal bruges og hvor de skal bruges. Det er borgernes opgave… det er deres liv, det er deres lokalsamfund og det er dem der skal leve med kæmpevindmøllerne. Det er i min verden ordentlighed!

1 KOMMENTAR

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER