Hune Bageri søger butiksassistenter under & over 18 til weekend- og feriearbejde

Bager Foto: ARKIVBILLEDE
Print Friendly, PDF & Email

JOBANNONCE: Kan du sikre, at alle vores gæster får en fantastisk bager- og caféoplevelse når de besøger Hune Bageri? Kan du give en energisk og personlig service til vores kunder og samtidig bidrage positivt til dine kollegaer? Så er du måske den rette til at blive en del af vores butiks team.

Siden 1985 har Hune Bageri, beliggende ved Blokhus, været ejet og drevet af Poul Bjerg og vi har i dag et stærkt koncept. Huset er kendt for det gode brød, unikke smags oplevelser, en flot og indbydende butik med tilhørende café samt vores smilende, hjælpsomme og dygtige personale. Vi tilbyder vores kunder et bredt udvalg af produkter lige fra friskbagt brød, smagfulde kager over special produkter til sæsonaktuelle varer, der skaber den helt rette stemning i husets butik og café.


Sommersæsonen 2020 er i fuld gang men vi kigger allerede frem mod efterårs sæson og kigger derfor efter unge ansatte til vores butik som kunne tænke sig at være en del af Hune Bageri. Derfor søger vi flere deltidsansatte til vores butik og café der, under ledelse af vores faste butiks leder, ønsker arbejde i weekender og ferier. Du vil blive del af at hold på cirka 15-20 andre butiks ansatte, der, som du selv, er i gang med en skole-, ungdoms- eller videregående uddannelse.

Vi tilbyder en dynamisk arbejdsplads med et godt, positivt og socialt arbejdsmiljø og i perioder en hektisk arbejdsdag. Vi søger derfor personer der med deres gode overblik tager ejerskab til deres opgaver og er i stand til at levere en fantastisk service selvom vi har travlt. Med start i efteråret for du muligheden for at starte i vores rolige periode og komme ind i husets rutiner inden ferie perioden, hvor vi har travlt starter op.

Dine ansvarsområder bliver
• Kasseekspedition.
• Hjælpe med rengøring og afrydning i cafe og køkken
• At sørge for, at der altid er en god stemning samt at vores kunder får en personlig
service af højeste standard.
• At samarbejde med det faste personale om hverdagens opgaver.
• At vi altid har en ren og pæn butik og café.

For at løfte ovenstående i Hune Bageri forventer vi at du er:
• Mand / kvinde og formentlig i gang med en ungdoms- eller videregående
uddannelse.
• Er ambitiøs og serviceorienteret.
• Har drive og vil være med til at gå forrest.
• Er god til at motivere og skabe god stemning blandt såvel kunder som kollegaer.
• Har mod på at håndtere og navigere i en travl hverdag, der både kræver stort overblik og øje for detaljer.
• Fleksibel i forhold til arbejdstider.

Branchekendskab fra bageri eller café vil være en fordel, men er ikke en nødvendighed. Vigtigst er det dog, at du er serviceminded og villig til at sætte dig ind i hvad butiksarbejde i en bagerforretning indbefatter. Endvidere er det vigtigt for os, at du er stabil, loyal og kan være fleksibel i forhold til både opgaver og arbejdstid, når det kræves af dig.

Det med småt
Deltid. Varierende arbejdstid. Løn efter overenskomst.
Ansættelsesstart: 1. september 2020, med weekend- og helligdagsarbejde, eventuel første prøve vagt i August for at se om det er noget for dig.
Ansøgning sendes til: admin@hunebageri.dk mrk. Ansøgning-butiksassistent.