Høstmarkedsdag på det gamle teglværk i Skovsgård

Arkivbillede
Print Friendly, PDF & Email

Skovsgård Hotel arrangerer i samarbejde med Attrup og Skovsgård Borgerforeninger og Menighedsrådet en høstmarkedsdag.

Dette kommer til at foregå d. 8. september i tidsrummet kl 12:30 – 16:00, og det vil være på det gamle teglværk i Skovsgård.

Der vil være forskellige begivenheder ved arrangementet, der startes ud med en gudstjeneste under åben himmel.

Derefter vil der være rig mulighed for de besøgende til at opleve gamle lege, eller tage en skattejagt med børnene, det kunne også være man var mere til kartoffelkonkurrence.

Der vil på også blive serveret kartoffelsuppe i løbet af dagen, og hvis det ikke lige er disse ting man er interesseret i, ja så vil der også være en masse boder man kan besøge.

Høsten i gamle dage vil der også være noget om, så børn og unge kan se hvordan deres bedsteforældre eller måske oldeforældre klarede høsten, ja det kunne måske endda give voksne besøgende en reminder om hvordan deres barndom var i høsten.