ForsideAabybroHar du lyst til at hjælpe flygtningebørn med at falde godt til...

Har du lyst til at hjælpe flygtningebørn med at falde godt til i Danmark?

I en af Leg- og læringsklubberne kan du hjælpe flygtningebørn i alderen 6-11 år
med at falde godt til i Danmark. Det kræver ikke en relevant uddannelsesbaggrund at blive frivillig – det vigtigste er, at du kan lide at være sammen med
børn, fortæller Mathilde Kjær Knudsen Studentermedarbejder hos Dansk Flygtningehjælp.

Så har du lyst til at bruge to timer hver eller hver anden uge på at gøre en
forskel for flygtningebørn i Pandrup eller Brovst, så hører vi rigtig gerne fra dig!


Som frivillig er du med til at give børnene en god og lærerig eftermiddag hver
eller hver anden uge. Du er med til at skabe trygge rammer for børnene, hjælpe
dem med at lære det danske sprog, danske kulturelle koder og opbygge venskaber med jævnaldrende.

Det hele på en sjov og nærværende måde med aktiviteter og udflugter, hvor din tilstedeværelse gør en forskel! Samtidig bliver du en del af et fællesskab med andre ligesindede frivillige, hvor I sammen driver og sætter jeres præg på klubben.

Som frivillig har du nemlig stor indflydelse på, hvad I laver i klubben. Det er (næsten) kun fantasien, der sætter grænsen! Måske du har en interesse, hobby eller går til en sport, som du vil dele med børnene? Hvis du f.eks. går til fodbold eller dans, vil det være oplagt at tage børnene med ned i den lokale klub.

Klubberne er under opstart – det betyder, at du som frivillig bl.a. er med til
at bestemme hvilken fast ugedag, klubben skal afholdes. Der forventes både at
åbne en klub på Brovst skole og en på Skolecenter Jetsmark, afdeling Pandrup.
Klubberne kommer til at være åbne en gang om ugen.

Har du lyst til at blive frivillig eller blot høre mere, så send en mail til
legoglaering@drc.ngo eller send en sms/ring på tlf. 26 11 80 99.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER