I Sommerpakken 2021 har Kulturministeriet lagt op til at foreninger kan søge støtte frem til 31. august gennem puljen ’1000 nye fællesskaber’. Her kan foreninger få dækket entré og transport til fælles oplevelser resten af 2021 – Bl.a. på Museum for Papirkunst!
Museum for Papirkunst kalder alle grupper
”Vi har kontaktet alle vi kunne komme i tanke om og ønsker bare at få budskabet ud” siger Emilie Bang, besøgskoordinator på Museum for Papirkunst begejstret ”vi har bare noget helt fantastisk at vise jer alle sammen her på museet og nu har I muligheden for at få økonomisk hjælp til jeres tur” fortæller hun. ”Som Nordens eneste specialmuseum for papirkunst viser vi udstillinger i verdensklasse og museet skræddersyr særlige oplevelse til grupper og foreninger i alle aldre – oplevelser som er anderledes og som gør indtryk”.
For at gøre brug af muligheden kræver det blot at foreningerne som ønsker at besøge museet selv søger om støtte til besøget og til de nye fællesskaber som en oplevelse på Museum for Papirkunst kan skabe.
”For de kreative grupper tilbyder museet spændende og hyggelige kreative projekter i Papirværkstedet – en rigtig ryste-sammen-oplevelse.” Smiler Emilie og viser os ind i Papirværkstedet. ”Her kan deltagere klippe sin egen silhuet, folde origami, afprøve decoupage eller collageteknikker og meget mere. Museet tilrettelægger også helt særlige workshops ud fra gruppens ønsker, tid og kompetenceniveau.” Fortæller Emilie. ”For de friske er der åbent på vores udendørs PAPER-PLANE AIRPORT og i caféen kan du hygge dig så længe du har lyst.”
Museerne og fællesskaberne er pressede
Museet tilrettelægger både omvisninger og workshops. I 2019 besøgte mere end 100 store grupper museet og gruppebesøgene var en bragende succes. Rygtet om museets spændende omvisninger bredte sig raskt og de fleste grupper valgte omvisning med museets kunstformidler eller med kunstner og stifter af museet, Bit Vejle. Så kom corona! Fra den ene dag til den anden blev alle gruppebookinger i hele 2020 aflyst og i 2021 er gruppebookingerne udeblevet. Som andre museer, har Museum for Papirkunst brug for at grupperne kommer på banen igen, for at få enderne til at mødes. Og danskerne har brug for gode fælleskabsskabende oplevelser, mener de på Museum for Papirkunst.
Papirkunst og fællesskab
Vi håber, rigtigt mange foreninger vælger at søge puljen og får besøgt et eller flere af de mange museer som savner gruppebesøg i efteråret 2021 – og selvfølgelig især at kunstforeninger, pensionistforeninger, gymnastikklubber og alle andre grupper får lyst til at besøge Museum for Papirkunst og opleve papirkunst i verdensklasse.
Kontakt besøgskoordinator Emilie Bang på emilie@museumforpapirkunst.dk eller ring 6012 9492 og book jeres besøg.
Læs om og ansøg puljen inden ansøgningsfristen den 31. august 2021 her: https://slks.dk/nyheder/2021/tilskud/covid-19-1000-nye-faellesskaber/