Godkendelse af tiltag til forskønnelse af området omkring Elmevej i Brovst
Teknik – og Miljøudvalget i Jammerbugt Kommune holder møde den 28. november 2022, hvor der bl.a. på dagsordenen er: Godkendelse af tiltag til forskønnelse af området omkring Elmevej i Brovst
Beslutningstema
Godkendelse af tiltag til forskønnelse af området omkring Elmevej i Brovst.
Sagsbeskrivelse
Området omkring Elmevej i Brovst fremstår slidt og utidssvarende. Der er i forbindelse med budgetaftalen 2022 afsat 0,5 mio. kr. til forskønnelse af området.
Teknik- og Miljøudvalget besigtigede området den 19. september 2022. På baggrund af denne besigtigelse er der lavet forskellige forslag, som er vist i bilag.
Budgetmæssige konsekvenser
Der er afsat 500.000 kr. til projektet i forbindelse med budget 2022.
Indstilling
Vækst- og Udviklingsforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter forslagene og godkender hvilke forslag der eventuelt skal udføres.
Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 31. oktober 2022, pkt. 125:
Udsat.
Afbud fra Claus Rom.
Administrativ bemærkning den 14. november 2022
Vækst- og Udviklingsforvaltningen har konstateret et mindreforbrug på budgettet til kollektiv trafik. En del af mindreforbruget foreslås overført til anlægsrammen for forskønnelse af Elmevej. Der vil således kunne skabes råderum til finansiering af flere forslag. Finansieringen behandles særskilt i forbindelse med budgetopfølgning 3 og skal endeligt godkendes i Kommunalbestyrelsen, da dette vil medføre en overførsel mellem drift og anlæg.