Teknik- og Miljøudvalget skal på møde den 11. maj 2021 beslutte, om der skal arbejdes videre med at ændre betalingsmodellen for erhverv på genbrugspladserne fra sms-løsning til et betalingssystem baseret på nummerpladegenkendelse.
Sagsfremstilling
Teknik- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 12. april 2021, at betalingsmodellen for nummerpladesystemet skulle godkendes senere.
Genbrugspladserne har udarbejdet et forslag til betalingsmodel i samarbejde med det firma, der leverer systemet til nummerpladegenkendelse. Forslaget ses i bilag.
Registreringen foregår ved at sammenholde nummerpladeaflæsningen med data fra motorregistret og CVR-registeret, og såvel oplysninger om køretøjets registrerede ejer og bruger anvendes til afgørelse af betalingsspørgsmålet. Er køretøjet indregistreret som erhverv godstransport, skal der som udgangspunkt betales. I bilaget er oplistet situationer, hvor et besøg på genbrugspladsen skal eller kan fritages for betaling.
Hovedreglen er, at det er føreren eller en anden person fra køretøjet, der selv aktivt skal opsøge personalet for at blive fritaget for en konkret betaling. Henvender personen sig ikke til personalet, bliver besøget på genbrugspladsen faktureret.
Indstilling
Vækst- og Udviklingsforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender den betalingsmodel, der er beskrevet i bilag til sagen – Læs bilaget KLIK HER