Gode råd til campingferien

Arkivbillede
Print Friendly, PDF & Email

Gode råd til campingferien

Er der noget skønnere end at pakke bilen og familien og begive sig ud i den danske natur til en dejlig, afslappende ferie, hvor der er tid til at slå fødderne op og nyde morgenkaffen eller et godt glas vin om aftenen?

Der findes et hav af muligheder for at campere i Jammerbugt Kommune, hvis man er til den nordjyske, barske natur, eller hvis man gerne vil være tæt på stranden – for dem er der nok af. Læs med her og find gode ideer til, hvor i skal holde jeres næste campingferie samt gode råd til forberedelse af turen.

Find den rette campingplads

Det kan være svært at finde den helt rigtige campingplads. Der findes mange skønne campingpladser, men man skal sørge for at udvælge én, der passer til familiens behov. Er man en stor familie med mange mindre børn, er det for eksempel en god idé at vælge en campingplads, hvor der er masser af aktiviteter.

Er man kun voksne afsted, vil man måske foretrække et sted, hvor der er mere roligt, og så kan det være en god idé at vælge en lidt mindre campingplads.

Camping for hele familien

Er der mindre børn i familien, finder man som regel en campingplads, hvor der er mange aktiviteter. Jambo Feriepark er et god bud på et sted til en familieferie. Her er der swimmingpool, mulighed for at spille badminton, lege på legepladser og mange andre udendørsaktiviteter. Derudover er der personale, som arrangerer aktiviteter for børnene i sommerferien.

Blokhus By Camping er også et godt bud på en familiecampingplads, hvor børnene har god mulighed for at lege og være fysisk aktive. Campingpladsen ligger også tæt på Blokhus by, så det er nemt at tage en afstikker ind til byen for at shoppe, få en is eller spise et måltid mad. 

Camping i naturen

Vil man gerne have fred og ro, når man camperer, er det en god idé at vælge en campingplads, der er beliggende midt i naturen. Blokhus Natur Camping og Tranum Klit Camping er oplagte campingpladser, hvis man er mere til en naturnær oplevelse, og det er især godt til typen, der pakker en campingvogn eller telt med det formål at lave mad med simple remedier og leve det simple liv.

Find det rette campingudstyr

Det er meget forskelligt, hvad man har brug for, når man camperer. Nogle vil gerne nøjes med simpelt udstyr, der giver oplevelsen af at klare sig selv i naturen. Andre vil gerne have en stor campingvogn, fortelt og tilhørende fold-ud møbler, så turen bliver behaglig og nem.

Køkkenservice, beholdere til vand samt lygter er blandt de ting, de fleste gerne vil have med på camping. Derudover er det op til den enkelte, hvor luksus man gerne ser sin tur.

Pak det rette tøj

Man kan aldrig helt vide, hvad det danske sommervejr byder på, så derfor er det en god idé at pakke både sommertøj og varme sweatre, for camping foregår udendørs en stor del af tiden, så det er vigtigt at være godt klædt på. Husk også at pakke fodtøj, som man kan gå langt i og holde varmen i.

De vigtige og praktiske ting

Måske har i langt at køre, og bilen kommer også på arbejde med at trække den store campingvogn, så derfor er det en god idé at tjekke bilens tilstand inden afgang. Sørg for at der er fyldt op med olie og sprinklervæske og sørg også for at tjekke dæktrykket på bilens hjul.

Få styr på, hvilke papirer der skal medbringes på turen. For eksempel skal registreringsattest på både bil og campingvogn medbringes, og det kan være en god idé kun at medbringe den første del af registreringsattesten i tilfælde af tyveri eller lignende. Derudover skal du sørge for, at campingvognen ikke er læsset for tungt, og at den er pakket rigtigt. Både advarselstrekant og et førstehjælpssæt er en god idé at medbringe. autodeleshop.dk viser hvilke værktøjer der er brug for hvis uheldet skulle være ude, så her finder du et overblik over, hvilket værktøj der er smart at pakke. Medbring eventuelt et godt gammeldags papirkort, hvis GPS’en skulle svigte.

Så længe du camperer i Danmark, er det forholdsvis ligetil med papirer og sikkerhedsudstyr, men skal du udenlands er det vigtigt at få tjekket op på, om der er andre regler for sikkerhedsudstyr, papirer eller færdsel. fdm.dk giver gode råd om campingferie, så her kan du kigge, hvis du har brug for et overblik over alle de ting, man skal have styr på, inden man tager på campingferie – både i Danmark og i udlandet.