Gerningsperson med pandelampe skræmte ægtepar i Saltum
Torsdag den 14. november var der indbrud og forsøg på indbrud på Tinghøjvej i Saltum. Ifølge politiassistent John Clemmesen fra sagscenteret hos Hjørring Politi er der tale om at hændelser, som politiet nu efterforsker.
Hos slagteren på Tinghøjvej fik ubudne gæster adgang til baglokalet klokken 4.20. Det er endnu uklart, om der er blevet stjålet noget, men politiet har sikret spor fra gerningsstedet, som nu undersøges nærmere.
På samme vej var der i tidsrummet mellem kl. 03.34 og kl. 03.40 et forsøg på indbrud hos et ældre ægtepar. Ægteparret vågnede ved lyde fra vinduet og opdagede en person med pandelampe kiggede ind gennem ruden. Indbrudsforsøget blev afbrudt, og gerningspersonen forsvandt kort efter.
Hjørring Politi opfordrer borgere, der har sat eller hørt noget mistænkeligt i området, til at kontakte politiet på telefon 114. Alle oplysninger, store som små, kan være vigtige for efterforskningen.