Gadebelysning ved Dark Sky Park Bulbjerg

Gadebelysning ved Dark Sky Park Bulbjerg. Foto: Feriepartner Jammerbugt
Print Friendly, PDF & Email

Gadebelysning ved Dark Sky Park Bulbjerg

Et af de mørkeste områder i Danmark er Bulbjerg-Troldsting-Lildstrand og området bliver certificeret som ‘Dark Sky Park’ af ‘DarkSky International’ i USA her i november 2023.

Feriepartner Jammerbugt har med deres årlige oplevelsespulje støttet projektet med kr. 25.000,- som er brugt til ny gadebelysning i Lild Strand i Jammerbugten.

-De nye armaturer er afskærmet opad, så de ikke ødelægger nattemørket og mulighederne for at opleve stjernehimlen, fortæller Feriepartner Jammerbugt og fortsætter:

Foto: Feriepartner Jammerbugt

-Vores ‘Oplevelsespulje’ er nu igen åben og ansøgninger kan hentes her – ansøgningsfristen er d. 15. april 2024.

Hvad er Dark Sky Park Bulbjerg?

Et af de allermørkeste områder i Danmark er Bulbjerg-Troldsting-Lild Strand.

I november 2023 bliver området certificeret som dark sky park af DarkSky International i USA.

Der findes ca. 130 certificerede dark sky parker i verden, heraf omtrent 25 i Europa og to i Danmark/Norden: Møn-Nyord og snart Bulbjerg.

I det dybe nattemørke i Dark Sky Park Bulbjerg oplever du galaksen Mælkevejen i al sin pragt med dens 2-4 milliarder stjerner og et funklende himmelhvælv med planeter og den nordlige halvkugles mange flotte og klassiske stjernebilleder. Hav, himmel, klithede, strand og fuglefjeld. I mørket skærpes alle dine sanser, og du får en naturoplevelse, du sent vil glemme – og som du kan dele med dine nærmeste.

Dark sky-området strækker sig over 12,5 km2 fra Ellidsbølvej over Troldsting og Bulbjerg til fisker-lejet Lild Strand og videre derfra ud i klitheden mod vest til Flommaens Bakke.