ForsideAabybroFortiden er nu officielt rykket ind på Aabybro Rådhus 

Fortiden er nu officielt rykket ind på Aabybro Rådhus 

Fortiden er nu officielt rykket ind på Aabybro Rådhus 

En afstøbning af et bronze-tyrehoved der blev fundet i Vildmosen i 1934 hænger nu i Borgerservice på Aabybro Rådhus – og dét blev i går eftermiddags markeret ved en officiel fernisering.

Borgmesteren bød velkommen og fortalte bl.a. om, hvorfor afstøbningen har fået plads på rådhuset. Nemlig for at så mange som muligt kan få det mærkværdige mosefund at se – og læse om det – når de befinder sig i Borgerservice-området.

Foto: Jammerbugt Kommune

Grethe Rolle, som er ildsjælen bag afstøbnings-projektet, holdt en tale, hvor hun bl.a. fortalte om, at hun over for Nationalmuseet – hvor det originale bronze-tyrehoved befinder sig – udtrykte ønske om, at tyrehovedet blev fremvist i Jammerbugt. Men det kunne ikke lade sig gøre. Nationalmuseet kunne dog anbefale en, som kunne lave en afstøbning. Og med støtte fra Norlys kunne projektet lade sig gøre. Således blev afstøbningen produceret, og den hænger nu på et 7000 år gammelt stykke mose-eg på rådhuset i Aabybro.

Der lød en stor tak til alle involverede i projektet fra borgmesteren og Grethe Rolle.

Det originale bronze-tyrehoved er fra omkring år 0 og har sandsynligvis været brugt i forbindelse med religiøse ritualer og til sidst som en offergave i mosen. Det er på størrelse med et hønseæg og er i dag at finde på Nationalmuseet som en del af de sjældne og værdifulde fund i oldtidssamlingen.

LÆS OGSÅ: Susanne Møller Jensen og Ulla Flintholm: Er der tjek på checken?

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER