Forrygende debut til Jetsmark Allstars floorball club
Jetsmark Allstars Floorball debuterede mandag aften i første runde af Hverdagsfloorball, som er en lokal floorball-turnering i Nordjylland.
Hverdagsfloorball er en alternativ turneringsform, som henvender sig til de mindre klubber, som kan have svært ved at stille hold til kampe i den officielle Danmarksturnering under Floorball Danmark.
I Hverdagsfloorball spilles der på en 10 x 20 meter bane – på tværs i en normal idrætshal.
Kampene afvikles med 8 minutter effektivt spilletid pr. kamp.
Der spilles 3 mod 3 – og uden hurtig målmand og med flydende udskiftning.
Hverdagsfloorball er således en yderst tempofyldt kampform, som kræver meget løb, mange pasninger og mange hurtige afslutninger.
Banens størrelse tiltaler mange nye spillere, som kan have det svært på den normale, langt større, officielle floorballbane på 20 x 40 meter.
Spillet på den lille bane sikrer, at alle spillere på banen rører rigtigt mange gange i løbet af en kamp.
Jetsmark Allstars Floorball har plads til alle typer af spillere – uanset niveau – og brugerturneringen til at give spillerne kampoplevelser og -erfaring.
Med det begrænsede baneareal udvikler spillernes tekniske færdigheder og spilforståelse.
Løbemønstrene er anderledes end på stor bane, kontakten med modspillerne langt hyppigere, og det taktiske oplæg af begrænset værdi.
Jetsmark Allstars Floorball spillede tidligere i den danske floorballturnering, hvor der spilles på fuld bane og med 5 spillere på banen for hvert hold.
Med 25 år på bagen i klubben denne sæson var der behov for fornyelse. Derfor deltager klubben i stedet i Hverdagsfloorball denne vinter, hvor klubben og spillerne møder andre hold fra Nordjylland.
”Vi er glade for denne nye mulighed og glæder os til sæsonen,” fortæller dagens holdleder, John Lindgaard Nielsen, ”for her kan alle være med – og alle have glæde af at møde spillere fra de andre nordjyske klubber.”
”På samme måde får vi besøgt andre idrætshaller og spillet flere gældende kampe til den samlede turnering for Hverdagsfloorball. Så det skal nok blive sjovt og underholdende.”
Som navnet nævner spilles Hverdagsfloorball så vidt muligt på hverdagsaftener.
Med korte kampintervaller kan der afvikles rigtig mange kampe på en enkelt aften – måske ligefrem på klubbernes normale træningstid i hallerne.
Turneringsformen er opbygget som en cup-turnering gennem vintersæsonen – med skiftende arrangørklubber.
På den måde kommer Allstars-spillerne rundt på forskellige udebaner og i ”fremmede” haller.
”Selvom vi får meget ud af vores lokale træning i Jetsmark Idrætscenter, giver det altid lidt ekstra, når vi møder andre klubbers spillere,” udtaler John Lindgaard Nielsen, der også kunne være rigtigt godt tilfreds med denne aftens resultater.
Mandag aften havde turneringen deltagelse af 2 hold fra Biersted, 2 hold fra Dall-Ferslev samt et debuterende hold fra Jetsmark Allstars Floorball.
Med Dall-Ferslev som arrangør blev der spillet 2 runder, hvor alle holdt mødte hinanden til gange.
På den måde fik alle hold 8 kampe.
Jetsmark Allstars Floorball fik en flot start på Hverdagsfloorball-debuten, for holdet vandt seks kampe og spillede til uafgjort.
Det var nok til den samlede sejr på dagen og en foreløbig føring i gruppen.
Frem mod det kommende stævne håber og tror John Lindgaard Nielsen på, at klubben fra Jetsmark kan stille med at holde.
”Vi har flere nye og gamle spillere, som har indikeret en interesse i at komme ud og spille. Så mon ikke vi kan mønstre at holde til den næste spilleaften?”
Skulle du have lyst til at spille floorball, træner holdet hver onsdag kl. 20-22 i Jetsmark Idrætscenter.
Udstyr kan lånes i klubben.