#FodboldtrøjeFredag er godt i gang – Har du husket fodboldtrøjen?

På med ynglings fodboldtrøjen i dag og støt kræftramte børn. Foto: Jammerbugtposten.dk
Print Friendly, PDF & Email

#FodboldtrøjeFredag er godt i gang – Har du husket fodboldtrøjen?

Børnecancerfonden og Danske Spil er glade for, at der allerede er begyndt at gå penge ind, nærmest inden #FodboldtrøjeFredag er gået i gang. Sidste år blev der indsamlet 1,5 millioner kroner – og man håber og tror på, at årets indsamling rammer ny rekord.

Folkene bag #FodboldtrøjeFredag har svært ved at få armene ned her til morgen. #FodboldtrøjeFredag skal først til at begynde, men allerede på forhånd er der blevet tyvstartet med bidrag til Børnecancerfonden fra mange sider.

”Det er virkelig flot at se, at der allerede inden starten på dagen er så mange, der har bidraget. Det lover godt for det samlede beløb og er med til at fortælle, at #FodboldtrøjeFredag er blevet et fællesskab, mange gerne vil være en del af. Det er vi meget taknemmelige over – også over alle de glade mennesker, der allerede er begyndt at tale om #FodboldtrøjeFredag på sociale medier, hvor de inspirerer flere til at støtte det gode formål,” siger Karsten Holanng, direktør i Danske Licens Spil, som er initiativtager til #FodboldtrøjeFredag.

Også hos Børnecancerfonden er begejstringen til at tage og føle på. De sidste uger har de kunnet følge, hvordan flere og flere donerer beløb til den gode sag.

”Vi er meget taknemmelige for den flotte start på #FodboldtrøjeFredag og udsigt til en rekord for indsamlingen. Børnekræft er en livstruende sydom og pengene går til støtte til familierne og til vigtig forskning i sygdommen. Som privat fond har vi brug for indsamlinger som disse. De seneste år har vi oplevet fantastiske fremskridt, som forskningen har skabt, men vi er ikke i mål, så der er hårdt brug for støtten,” siger Marianne Benzon Nielsen, som er direktør i Børnecancerfonden.

Alle de indsamlede penge går ubeskåret til Børnecancerfondens arbejde med at støtte kræftramte børn og deres familier.

Om #FodboldtrøjeFredag

Det er fjerde år i træk, at #FodboldtrøjeFredag finder sted. Dagen startede oprindeligt i 2019 som en intern begivenhed hos Danske Spil, og siden har det grebet om sig og er vokset år for år. I dag er det en national begivenhed, der i fællesskab arrangeres af Børnecancerfonden og Danske Spil. Sidste år blev der sat rekord med en indsamling på 1,5 millioner kroner – og man håber, at rekorden står for fald igen i år.

Sådan deltager du i #FodboldtrøjeFredag

FodboldtrøjeFredag går kort fortalt ud på, at du tager din yndlingsfodboldtrøje på netop den dag og tager en selfie eller et billede med dig og dine venner/kollegaer i fodboldtrøjerne. Del billedet på SoMe og vis, at du støtter op om sagen med #FodboldtrøjeFredag. Doner derefter et beløb, for eksempel 50 kroner, til Børnecancerfondens arbejde på MobilePay 201717.

Læs mere på FodboldtrøjeFredags hjemmeside: https://fodboldtroejefredag.dk/.

LÆS OGSÅ: Stjal fra 74-årig på åben gade – ‘Vær opmærksom’, siger Politiet