ForsideAabybroFlere almene familieboliger i Aabybro

Flere almene familieboliger i Aabybro

Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune har netop godkendt, at der bygges 15 almene boliger i Aabybro. De skal bygges, hvor det tidligere posthus lå.

Som en del af udviklingen af Aabybro centrum vil der blive opført 15 nybyggede almene boliger. Opstarten af byggeriet forventes af blive i slutningen af 2019.

Boligerne bliver opført med tre rum på ca. 87 m², og kommer til at ligge på 1. sal i den fremtidige bygning, som kommer til at blive fire-fem etager høj.

Huslejen bliver cirka 7.000 kr. for en lejlighed på 87 m². 

I stueetagen af byggeriet bliver etableret erhverv på ca. 750 m², mens en privat entreprenør etablerer yderligere 15 private lejemål på de øvrige etager. De private lejemål bliver i forskellige størrelser med et samlet areal på ca. 1.825 m².

Nørresundby Boligselskab står for at bygge og udleje de almene boliger.

Starter projektet som planlagt i november 2019, kan de første lejere forvente at flytte ind i foråret 2021.

Indflytningsklare familieboliger på Gjøl

Mens byggeriet i Aabybro går i gang sidst på året, så er der hen over vinteren bygget otte almene familieboliger på Birkumvænge på Gjøl. De første fem boliger er udlejet.

”Med flere nye almene boliger er vi som kommune med til at sikre et antal lejeboliger til både familie, par og singler. Boligerne på Gjøl ligger med en fantastisk udsigt over Limfjorden og tæt på skolen. I Aabybro kommer boligerne til at ligge helt centralt i midtbyen”, fortæller borgmester Mogens Christen Gade. 

På Gjøl er der to type boliger. 3-værelses boliger på 98 m2 og 4-værelses på 114 m2.  

Huslejen bliver på 929 kr. pr. m2 årligt ekskl. forbrugsafgifter m.v. Det vil sige godt 7.500 kr. om måneden for lejlighederne med tre værelser.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER