Søndag den 8. august om aftenen standsede politiet en knallertfører til kontrol på Thistedvej i nærheden af Fjerritslev.
Betjentene lagde forud for standsningen mærke til, at føreren smed en pose med et eller andet fra sig, inden han holdt ind til siden. Af mistanke til påvirket kørsel instruerede man derfor føreren – en 27-årig mand – i at deltage i en narkometertest.
Desværre for knallertføreren gav testen udslag for, at han tilsyneladende havde indtaget euforiserende stoffer forud for kørslen. Og da der er en nulgrænse for at være påvirket af narkotika under kørslen i Danmark, sigtes han for narkopåvirket kørsel på stedet.
Det lykkedes desuden betjentene at udfinde 17,93 gram hash i den pose, som den sigtede havde smidt fra sig inden kontrollen. Besiddelsen af ulovlig narkotika medførte endnu en sigtelse.
En blodprøve blev efterfølgende udtaget som bevismateriale i sagen.
Alle spiritus- og narkobilister tilbydes hjælp
Når Nordjyllands Politi sigter en person for overtrædelse af færdselslovens §§ 53-54, vil vedkommende blive tilbudt en uforpligtende samtale med en rusmiddelrådgiver.
Læs mere på politi.dk