Fejring af 100-året for genforeningen
Mandag 4. oktober markerede Jammerbugt Kommune 100-året for genforeningen med godt et års forsinkelse. Det blev markeringen dog ikke mindre festlig af for de omkring 80 deltagere.
Eftermiddagen begyndte ved Genforeningsstenen ved Bøge Bakke, hvor Borgmester Mogens Christen Gade fortalte om historien bag Genforeningsstenen. Herefter gik turen til fods i det skønne efterårsvejr mod Bratskov, hvor Borgmesteren holdt sin officielle tale for at markere Genforeningen. Her kom han bl.a. kom ind på at værne om frihed og demokrati. Herefter sang Hanbokoret i salen. Eftermiddagen sluttede med Cafe Bratskovs overdådige Sønderjysk kagebord i spisestuen med de obligatoriske 21 slags kager; syv tørre, syv bløde og syv hårde kager.
Fakta om Genforeningsstenen i Brovst ved Bøge Bakker:
I Brovst fandt gårdejer Lars Jepsen en passende sten, da han pløjede sin mark tæt på festpladsen i Bøge Bakker, en sten som gennem mange år havde generet markarbejdet og pløjningen. Det var et omfattende arbejde at udgrave, tilhugge og fragte den store sten, som anslås at veje 25 tons. Mange mennesker var involveret i arbejdet med at flytte stenen, fire hestespande af de store jyske heste, og 40 mand var 15 dage om at flytte stenen til den ønskede plads, og begivenheden var et tilløbsstykke for befolkningen på egnen. Stenen er Jyllands største genforeningssten over fire meter høj og tre en halv meter i omkreds. Stenen blev placeret på en lille bakke (skænket af Købmand Terndrup) for enden af den gamle fest- og samlingsplads i Bøge Bakker og stenen blev afsløret Valdemarsdag 15. juni 1921, dagen var valgt til at være genforeningsdag.
På mindestenen er mejslet disse ord af Gyrithe Lemche:
Disse ord i stenvæg ristet
Vidne skal mens sekler går
Troskab har af voldshånd vristet
Dannevangen Sønden-å
1864-1920
Fakta om Genforeningssten:
Der findes otte genforeningssten i Jammerbugt Kommune, alle placeret fra Gjøl og vestpå. Af ukendte grunde er der ingen sten i byerne nordpå. Stenen i Bøge Bakker ved Brovst er den største i Jylland. Ofte var det det bedre borgerskab, der tog initiativ til at rejse en sten og sørgede for pengeindsamling til formålet, og i andre tilfælde var initiativet foreningsdrevet. Nogle sten blev rejst straks i 1920, andre flere år efter.