Forside112Fald i sommer-indbrud

Fald i sommer-indbrud

Markant færre nordjyder fik besøg af indbrudstyve i løbet af sommerferien. Det viser årets opgørelse af sommer-indbrud foretaget i ugerne 28-32.

Tallene viser, at 191 nordjyske hjem i løbet af fem uger i juli og august var udsat for indbrud. 

Og en opgørelse over indbrud i tilsvarende periode de sidste fem år viser et klart og løbende fald i antallet af indbrud. Fx tallet tilbage i 2015 hele 411 indbrud. 

Den ansvarlige for Nordjyllands Politis indbruds-indsats, fungerende vicepolitiinspektør Sune Myrup, hæfter sig ved, at det siden 2015 faktisk er lykkedes at nedbringe antallet af anmeldelser med over 50 procent. 

Styrket ferie-fokus

Og det store fald glæder naturligvis vicepolitiinspektør Sune Myrup. Han pointerer, at politiet i ferieperioder har særligt fokus på indbrudskriminalitet, fordi antallet af anmeldte kan stige, når folk tager på ferie. 

”Samtidig har vi også skruet op for indsatsen, fx har vi etableret en ny berigelsesgruppe, der arbejder med base i Himmerland. Denne enhed efterforsker målrettet mod indbrud,” forklarer  Sune Myrup.   

Nordjysk håndsrækning til politiet 

Vicepolitiinspektøren fremhæver dog også – som en væsentlig del af forklaringen på faldet i indbrud – at nordjyderne er blevet bedre til at sikre deres hjem og indgå i nabohjælpsordninger. 

”Vores erfaring er, at nabohjælp og sikring af hjemmet er en vigtig faktor i at nedbringe indbrud, fordi tyve ofte går efter hjem, hvor det ser nemt ud at opnå adgang,” siger Sune Myrup, og han tilføjer, at borgerne også er blevet gode til at videregive tip og informationer til politiet om mistænkelige køretøjer og personer:

”Disse tip kan være vigtige for vores efterforskninger – så jeg vil gerne opfordre nordjyderne til at blive ved med at sende deres tip om mistænkelig adfærd ind til os. De er en vigtig håndsrækning til os,” siger vicepolitiinspektøren, og han understreger, at politiet ikke hviler på laurbærrene trods faldende indbrudstal. 

”Vores indsats med at nedbringe indbruds-kriminalitet fortsætter ufortøvet.”

Sommer-indbrud i Nordjyllands Politikreds de seneste frem år:

  2015 20162017 2018 2019
 Uge 28 96 39 69 28 44
 Uge 29 106 79 68 42 52
 Uge 30 99 67 47 35 33
 Uge 31 59 43 49 61 29
 Uge 32 51 47 30 47 33
      
 Total: 411 275 263 213 191

Gode råd mod indbrud:     

  • Tilmeld dig til Nabohjælp. Sørg for at lave aftaler med naboerne om aktiv overvågning, når du er på ferie.
  • Gør dit hus let at overvåge. Den høje væk giver tyven arbejdsro.
  • Fjern fritliggende værktøj samt lås dine skure, så tyven ikke kan finde værktøj på stedet.
- Annonce -

SENESTE ARTIKLER