Færdselsuheld ved Birkelse
Politikommissær Lars Jensen fra sagscenteret på Hjørring Politistation kunne fortælle til Jammerbugtposten.dk, at de lørdag d. 29. juli kl. 23.30 blev kaldt ud til et færdselsuheld på Gammel Landevej ved Birkelse.
-To biler var involveret i et uheld, da begge biler kom kørende på Gammel Landevej mod sydvest. Pludselig kørte part 1, en 31-årig mand op i part 2, en 69-årig mand og ramte bilen på venstre sides bagende, hvilket resulterede i at part 1 landede på bilens tag i grøften og part 2 endte med bilens snude i grøften.
-Fire personer kom lettere til skade ved uheldet og den 31-årige mand, som er fra lokalområdet, blev taget med til blodprøve med mistanke om alkohol- og narkokørsel, derudover havde han heller ikke førerret til bil.
LÆS OGSÅ: Forsøgte at bryde vindue op