Fællesspisning på Fjerritslev Vandrerhjem blev en kæmpesucces.

Fællesspisning i Fjerritslev er en stor succes
Print Friendly, PDF & Email

Værtsparret på Fjerritslev Vandrerhjem, Bente Nielsen og Mogens Bislev, havde i samarbejde med Idrætscenter Jammerbugt indbudt til fællesspisning onsdag under mottoet “I Fjerritslev spiser vi sammen”.

Centerleder Søren Konnerup bød velkommen og fortalte, at med 165 gæster var der totalt udsolgt til onsdagens arrangement og derudover havde man måttet sige nej til ca. 50 yderligere.

Aftenens menu var flæskesteg med hele udtrækket og inkl. i prisen til kr. 60 var der vand/saft, kaffe/the og der var mulighed for at tilkøbe øl eller vin.

Fællesspisningerne fortsætter den første onsdag i de kommende 3 måneder, henholdsvis 3. april, 1. maj og 12. juni pga. grundlovsdag.

Menuen den 3. april byder på boller i karry med ris og salat.