ForsideBlokhusErhvervsforeningen giver De gratis fritrækkere en håndsrækning

Erhvervsforeningen giver De gratis fritrækkere en håndsrækning

Erhvervsforeningen giver De gratis fritrækkere en håndsrækning

Erhvervsforeningen Destination Blokhus har valgt at donere 5.000 kr til de gratis fritrækkere som en anerkendelse af deres store indsats for områdets gæster. Fritrækkerne yder en uvurderlig service ved at assistere strandgæster, der sidder fast i sandet, altid med et smil og uden at forvente noget retur.

Foreningen har særligt oplevet deres hjælp i forbindelse med store events som Sankt Hans, Fly In og Windfestival, hvor de står klar til at hjælpe gæster, så oplevelsen bliver så problemfri som muligt. Men deres indsats rækker langt ud over eventdagene – året rundt yder de en fantastisk service til både lokale og besøgende i Blokhus.

“Deres store medmenneskelighed og hjælpsomhed fortjener anerkendelse, og derfor vil vi gerne give dem en lille tilkendegivelse. Donationen kan bruges til vedligehold, brændstof eller måske lidt godt til deres møder,” siger Berit Bøjstrup formand for Erhvervsforeningen Destination Blokhus.

Fritrækkerne er et stærkt symbol på fællesskabet i Blokhus – og vi er stolte af at støtte dem.

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER