Er en elevationsseng noget for dig? Læs her og bliv klogere

Arkivbillede
Print Friendly, PDF & Email

Elevationssengen er til dig, som elsker at læse avis i sengen, før du falder i søvn, eller som bare har det bedst med at kunne sove med nakke eller fødder eleveret i forhold til resten af kroppen. I dag skal du ikke lede længe for at finde modeller med elektrisk justerbare sengebunde, som du ganske simpelt kan indstille på den måde, du ønsker. Overvejer du en elevationsseng? Så lær om dem her.

Moderne elevationssenge kan du styre over din mobile enhed

Moderne elevationssenge kan du styre fra telefon eller tablet, så du skal ikke hive en fjernbetjening frem for at indstille sengebunden. Hvis du alligevel bruger en mobil enhed til at læse bøger eller streame videoer, før du lægger dig til at sove, er det oplagt også at bruge enheden til at justere din elevationssengs nakkestøtte op og ned efter behov. Sengene kan understøtte ryg, nakke og fødder.

Du og din partner kan vælge forskellige indstillinger

Ønsker du en dobbeltseng, er det ikke svært at finde en model, der også er en elevationsseng. Ved disse dobbeltsenge med elektrisk elevation kan du og din partner vælge vidt forskellige indstillinger – hvis den ene bare ønsker at ligge helt vandret, kan vedkommende gøre det, uden den anden skal ofre sin nakkestøtte. Motoren kører med et diskret lydniveau, så partneren bliver sjældent vækket. 

Læg vejen forbi et showroom før køb af elevationsseng

Ved køb af elevationsseng gælder det samme som ved køb af alle andre typer senge, nemlig at du skal prøve at ligge i flere modeller, før du lægger dig fast på den rette. Find en forhandlers showroom og prøv at ligge i senge med sengebunden hævet i forskellige niveauer. I samme ombæring kan du finde ud af, hvad der er den rette madras for dig – både ift. hårdhed, men også hvad gælder fyldet.