AULA afløste SkoleIntra og blev rullet ud i Jammerbugt Kommune tilbage i oktober måned. Men hvad tænker du om den nye platform?
Er AULA bedre, eller savner du SkoleIntra?
Er du aldrig rigtig kommet igang med AULA – Så læs mere herunder. Sådan kommer du på Aula:
Du finder Aula på www.aula.dk eller via en app til din mobil eller tablet, såfremt du er forælder, elev eller medarbejder. (Midlertidigt vil du kunne tilgå Aula via denne hjemmeside ved at klikke på ikonet øverst til højre)
Appen findes både til Android og iOS. Forældre skal være opmærksomme på, at det er forælder-app’en, som skal hentes.
Du logger ind på Aula med dit UNI-login. De dele af Aula, der indeholder følsomme personoplysninger skal tilgås via NemID.
Første gang du logger ind, skal du bruge dit NemID, og der vil være en række ting, du skal tage stilling til.
Læs mere om Aula på www.aulainfo.dk.
Her kan du klikke på ’For Forældre og elever’ – ’Godt i gang med Aula’ – Nederst kan du klikke på ’Se trin-for-trin-guides til brugen af Aula’ – Her vises introduktionsmateriale for forældre og elever i forskellige former og på forskellige sprog.