Folketingets partier har forhandlet om, hvad der skal genåbnes i fase 2 af genåbningen af Danmark.
Nu er partierne blevet enige om indholdet af fase 2, meddeler Statsministeriet i en pressemeddelelse.
Åbningen i fase 2 indeholder blandt andet:
- Butikker og storcentre.
- 6. – 10. klasser fra 18. maj.
- Caféer og restauranter fra den 18. maj.
- Professionel idræt uden tilskuere.
- Efterskoler fra 18. maj.
- Biblioteker fra 18. maj.
- Folkekirken og trossamfund fra 18. maj.
Nedenfor findes den fulde beskrivelse af genåbningens fase 2 fra pressemeddelelsen fra Statsministeriet:
Fuld åbning af detailhandel (11. maj) Detailhandlen – herunder storcentre – kan genåbne under de retningslinjer, som er aftalt i sektorpartnerskabet – ”Retningslinjer om ansvarlig indretning af udvalgsvarebutikker i detailhandlen mv. i lyset af udbruddet af COVID-19”.
Restaurations- og caféliv og lign. påbegyndes (18. maj) Restauranter, caféer og lign. kan servere under nærmere retningslinjer bl.a. vedrørende åbningstid, fysisk afstand mv.
6.-10. klasser i gang (18. maj) De større børn kommer i skole igen. Kommuner og skoler får lokal fleksibilitet til at tilrettelægge den nærmere organisering inden for de sundhedsfaglige retningslinjer, som aftales i sektorpartnerskab. Det gælder også klubtilbud.
Undervisning og eksamener med krav om fysisk fremmøde. Desuden åbning af STU, EUD og FGU (18. maj)
Hjemmearbejde i private virksomheder Det er lagt til grund, at væsentligt flere privatansatte møder fysisk ind på arbejde som normalt.
Professionel idræt uden tilskuere Åbningen omfatter hele den professionelle idræt, der kan åbne straks.
Ind- og udlån på biblioteker (18. maj)
Idræts- og foreningsliv – udendørs Der kan, under de gældende regler, gennemføres sundhedsmæssigt forsvarlige aktiviteter udendørs.
Folkekirken og trossamfund i gang (18. maj) Kirker og trossamfund aftaler i sektorpartnerskab, hvordan åbningen tilrettelægges sundhedsmæssigt forsvarligt.
Afslutning af forløb på efterskoler (18. maj) Der udarbejdes i samarbejde mellem efterskolerne og sundhedsmyndighederne nærmere retningslinjer, der skal sikre, at smitterisikoen mindskes mest muligt. Desuden skal der sikres en model for, at selvisolation af covid-19 positive personer og eventuelt deres familier vil kunne opretholdes.
Zoologiske anlæg, hvor gæsterne transporterer sig i bil, kan være åbne. De nærmere retningslinjer aftales i sektorpartnerskab.