En elev på Skolecenter Jetsmark i Jammerbugt Kommune er konstateret positiv med COVID-19. 2 klasser samt klassernes lærere, er sendt i hjemmeisolation, og skal nu testes.
Jammerbugt Kommune har fået sit første tilfælde af coronasmitte blandt de kommunale folkeskoleelever. Konkret har Skolecenter Jetsmark sendt 2 8. klasser samt klassernes lærere hjem.
”Vi fik mandag formiddag besked om, at en af eleverne på Skolecenter Jetsmark var testet positiv for corona. I den situation tager det kommunale Sundhedsteam hurtigt kontakt til Styrelsen for Patientsikkerhed, og alle beslutninger er herefter truffet i overensstemmelse med myndighedernes anvisninger for at forebygge smittespredning”, fortæller Helle Nørgaard Pedersen, konstitueret Skole- og Dagtilbudschef.
Alle elever og lærere, der har haft undervisning med den smittede elev, bliver nu testet og de må først komme retur på skolen, når de er testet negativ.
Eleverne fjernundervises
Alle elever vil modtage fjernundervisning i den periode, hvor de er hjemsendte.
”Vi håber naturligvis, at de hjemsendte elever og lærere ikke er smittet og snart kan komme tilbage til skolen”
For kommentarer:
Konstitueret Skole- og Dagtilbudschef Helle Nørgaard Pedersen tlf.: 2263 2521