Efter flere gentagelser har politiet nu taget bilen
Politikommissær Lars Jensen fra sagscenteret på Hjørring Politistation kunne fredag morgen fortælle, at der har været en episode på Bejstrupvej ved Fjerritslev.
Politiet stoppede den 2. november kl. 10.10 en 38 årig mand i en personbil. Der var mistanke om, at fører var påvirket af stoffer, hvilket der blev taget blodprøve for at fastlægge. Fører havde endvidere ikke noget kørekort. Han er gentagne gange inden for den seneste tid blevet stoppet og derfor beholdt vi bilen denne gang, fortæller politikommissæren.