ForsideBlokhusDrøftelse af ansøgning vedrørende sikring af sømærke i Blokhus og etablering af...

Drøftelse af ansøgning vedrørende sikring af sømærke i Blokhus og etablering af Boardwalk

Økonomiudvalget i Jammerbugt kommune holder ordinært møde den 20. april 2022, hvor der bl.a. på dagsordenen er: Drøftelse af ansøgning vedrørende sikring af sømærke i Blokhus og etablering af Boardwalk

Beslutningstema

Drøftelse af ansøgning fra Blokhus Fonden til Landdistriktsanlægspuljen om tilskud på op til 800.000 kr. til sikring af sømærket i Blokhus samt til etablering af en Boardwalk.

Sagsbeskrivelse

De seneste års storme har slidt på klitterne i Blokhus, hvorfor Sømærket er i risiko for at styrte ned på stranden ved en kommende storm. Med den baggrund er ideen til projektet omkring sømærket opstået.

Projektet har to formål. Det ene formål er at sikre sømærket, dette skal ske ved at flytte sømærket længere ind på klitten og således sikre, at sømærket som har udviklet sig til et kendemærke for Blokhus, ikke styrter ned på stranden ved en kommende storm, samt at foretage reparationer på sømærket.

Det andet formål med projektet er at etablere en Boardwalk fra stranden op til sømærket, hvorfra gæster og turister kan opleve eksempelvis den helt unikke solnedgang ved Blokhus eller i løbet af dagen se udover havet. En Boardwalk er en gangbro udført i træ. Boardwalken vil samtidig fungere som beskyttelse for nedbrydelse af klitten, da færre vil gå i selve klitten end tilfældet er i dag men sikre at også gangbesværede får adgang til fra klitten ved sømærket til at opleve solnedgangen fra solnedgangspladsen.

Projektet med Sømærket og Boardwalken vurderes at bidrage til at udvikle Blokhus som turist- og feriedestination, da projektet vurderes at ville kunne vikle sig til en attraktion.

Forvaltningen er i dialog med Kystdirektoratet. Kystdirektoratet har givet den foreløbig tilbagemelding, at Kystdirektoratet er positive overfor at meddele en dispensation til den foreslåede placering af sømærket samt anlæg af Boardwalken fra stranden til Sømærket. Der vil være offentlig adgang til Boardwalken.

Udover ansøgningen til Landdistriktsanlægspuljen er Blokhus Fonden igang med at søge andre fonde og puljer, samt igang med at etablere en lokal indsamling til projektet. Det opleves, at der er stor folkelig opbakning til projektet. Blokhus Fonden har indtil videre fået tilsagn om støtte på 500.000 kr. fra NFLAG Jammerbugt.

Udgifterne til projektet er anslået ud fra et konkret tilbud på et større projekt, hvor Boardwalken gik videre ud i klitten indeholdende en udsigtsplatform.

Retsgrundlag

Kommunalfuldmagten.

Budgetmæssige konsekvenser

Det foreslås, at et eventuelt tilskud finansieres af Landdistriktsanlægspuljen. Anlægspuljen har uforbrugt budget for 2022 på 2.224.000 kr.

Indstilling

Vækst- og Udviklingsforvaltningen fremsender ansøgningen til Kultur-, Fritids-, og Landdistriktsudvalgets drøftelse, hvorvidt projektet skal anbefales godkendt af Kommunalbestyrelsen og i givet fald med hvilket beløb.


Beslutning fra Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget, 7. april 2022, pkt. 61:

Udvalget besluttede at anbefale Kommunalbestyrelsen at godkende et tilskud op til 25 % af den samlede anlægsudgift, dog max 800.000 kr., fra Landdistriktsanlægspuljen.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER