Af Maria Reumert Gjerding, Præsident Danmarks Naturfredningsforening
Hårdt pressede fiskebestande som torsken har brug for trawlfrie zoner i Bælthavet. Her får havnaturen fred til at rejse sig og det skånsomme fiskeri på sigt flere fisk at fange.
Torsken var tidligere almindelig i de danske havområder og en vigtig spisefisk for danskerne. I dag er der så få torsk tilbage i Østersøen, Kattegat og de indre danske farvande, at det målrettede torskefiskeri fra nytår er lukket helt ned her. Fiskeriet af torsk kan ikke ske bæredygtigt mere, uden risiko for at bestanden kollapser og forsvinder, som det er sket andre steder i verden.
Det er naturen på havbunden, der er grundlaget for blandt andet en sund torskebestand, og når havnaturen har det skidt, så betyder det færre planter, bunddyr og fisk. Den store nedtur for vores havnatur – og dermed for fiskeriet – har alt for længe kaldt på politisk handling.
Derfor er det er en stor og vigtig beslutning, at der med finansloven 2022 bliver indført trawlfri zone i Lillebælt, Storebælt og Langelandsbælt. Det er det for havnaturen, men det er det også for de fiskere, der også på langt sigt skal leve af en havnatur i balance med sunde og levedygtige fiskebestande.
Fiskeri med bundslæbende redskaber påvirker havbunden og de bunddyr, som torskeynglen blandt andet lever af. Hvis vi vil have liv på bunden af havet og i de små havne rundt i Danmark, så kan vi ikke fortsætte som hidtil med kortsigtet at presse havet og havbunden maksimalt – det gælder også med andre presfaktorer som fx næringsstoffer fra landbrug og spildevand.
Når havbunden i Bælthavene nu får fred for bundslæbende fiskeredskaber, så kan havnaturen genetablere sig og skabe de vigtige levesteder, der mangler i havet. Levesteder hvor fisk og bunddyr kan skjule sig, finde føde og gyde, og hvor fiskeyngel kan vokse op. Ikke mindst den hårdt pressede danske torskebestand får mulighed for over tid at rejse sig og vokse i antal. Sammen med en øget indsats mod bl.a. forurening med næringsstoffer og iltsvind kan det forhåbentligt føre til, at vi i fremtiden kan åbne for et bæredygtigt og skånsomt fiskeri af torsk i de indre danske farvande.
Et stop for fiskeri med bundslæbende redskaber i Bælthavet trækker ikke tæppet væk under dansk fiskeri, viser de seneste tal fra Fiskeriministeriet. Antallet af fiskefartøjer, der fisker med bundslæbende redskaber i Lille- og Storebælt, er i forvejen ikke stort. Til gengæld er den negative påvirkning af havnaturen stor allerede ved det første trawltræk, der trækkes hen over havbunden.
Øresund har siden 1932 været trawlfrit, og det har betydet en langt større biodiversitet i det marine liv med sundere fiskebestande, som et skånsomt fiskeri her fisker af. De berørte fiskere i Bælthavet kan som i Øresund fortsætte med at fiske på sunde bestande som rødspætten, hvis de omlægger til skånsomme redskaber, og dansk fiskeri vil på sigt vinde, ved at vi beskytter Danmarks indre og kystnære have nu.
De danske havområder bliver fisket intensivt med bundslæbende redskaber, og DN og andre organisationer har længe arbejdet for en begrænsning. Det samme har lokale og politikere ved bl.a. Lillebælt. Derfor bør en trawlfri zone i Lillebælt, Storebælt og Langelandsbælt ikke komme som en overraskelse for nogen, og beslutningen er hverken demokratisk snyd eller en hån mod fiskerne – lige så lidt som den næsten 90 år gamle trawlfrie zone i Øresund er det. Tværtimod handler det om at tage den danske havnatur, og dem der lever af den alvorlig.
