Diane Aarestrup: Økonomi er svær, fordi det handler om mennesker – borgere og ansattes hverdag

Diane Aarestrup
Formand for Beskæftigelsesudvalget og 2. viceborgmester Diane Aarestrup (A) Foto: Jammerbugt Kommune
Print Friendly, PDF & Email

Diane Aarestrup: Økonomi er svær, fordi det handler om mennesker – borgere og ansattes hverdag

AF Formand for Beskæftigelsesudvalget og 2. viceborgmester i Jammerbugt Kommune Diane Aarestrup (A)

Torsdag den 12. oktober satte vi punktum ved 2. behandling af budget 2024. Ikke et let budget eller proces. Det er nok gået op for de fleste, at kommunernes økonomi er stram, selvom vi har modtaget ekstra penge, har de blot medvirket til at luge de værste tidsler af vejen.

I Socialdemokratiet er vi glade for at Folkeskolens almenområde friholdes for besparelser og rengøring på ældreområdet er rullet tilbage til hver 14. dag og det har været muligt at sætte fokus på ensomhed blandt ældre med en pulje som skal støtte og hjælpe til ting, der giver livskvalitet og øge den mentale sundhed.

Vi har fået tilført ekstra midler, hvilket har gjort det umulige – muligt, at prioritere alle fagområdernes udvidelse ønsker, der er nødvendigt for fastholdelse af serviceniveauet. Ca. 100 mio. kr. er tilført til:

➡️ 28 mio. kr. til det specialiserede Børne og Voksen område, med henholdsvis 16 mio. kr. og 12 mio. kr.

➡️ 12 mio. kr. til ældreområdet (Hjemme-og Sygepleje)

➡️ 57 mio. kr. til beskæftigelsesområdet (Seniorpensioner, nye førtidspensioner som er dyrere, syge-dagpenge)

Økonomien er stram, men vi skal også tænke grønt og udvikling. Det er der også givet plads til ved udskiftning til LED- belysning i gadelamperne.

Der er afsat midler til en ny samlet Tandklinik. Skolerenovering, hvor Nørhalne skole står øverst på listen og trafiksikring af skoleveje ved Kattedamsvej i Aabybro og Skolecenter Jetsmark.

Økonomien er vigtig og vi skal både afdrage på gæld og sikre en kassebeholdning som kan stå imod uventet udgifter.

Budget 2024 er et budget i balance

Vejen til et budgetforlig er svær og lang. I Socialdemokratiet hører vi ofte og læser på de sociale medier, at vi i S blot er støtter for Venstres flertal. Det vil vi gerne slå fast, at vi IKKE er støtter for andre partier, men samarbejder politisk for de bedst mulige løsninger.

Vi arbejder i alle sammenhæng for socialdemokratisk indflydelse og aftryk. Det er vores pligt at få så meget politisk indflydelse som muligt, både i det daglige politiske arbejde, men også når der skal forhandles budgetter og det gøres efter vores opfattelse ikke ved at stå udenfor, men ved altid at gå konstruktivt til forhandlinger.

I S i Jammerbugt Kommune tager vi ansvar, træder ind i forhandlingsrummet og kæmper for vores værdier og opnår det fælles bedst mulig resultat, der giver indflydelse.

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn