Detailbranchen i Jammerbugt Kommune samlet til den årlige inspirationsdag

Livsstilsekspert Christian Grau Foto: Jammerbugtposten.dk
Print Friendly, PDF & Email

Detailbranchen i Jammerbugt Kommune samlet til den årlige inspirationsdag

Vækst Jammerbugt og Jammerbugt Kommune havde igen i år inviteret alle detailbutikker. både ejere, ledere og medarbejdere til den årlige inspirationsdag. Dagen blev afholdt d. 31. januar 2023 i Brovst Sport & Kulturcenter og med et inspirerende foredrag af en veloplagt Livsstilsekspert Christian Grau.

Borgmester Mogens Gade bøde velkommen og satte ord på indsatsen med arbejdet i Centerbygruppen, som Jammerbugt Kommune gennem en årrække har prioriteret både med ressourcer og på budgettet. Borgmesteren sidder som formand for Centerbygruppen og viste da også i sin velkomsttale stor viden om arbejdet i Centerbygruppen og om de forskellige kampagner og indsatser, der har været lavet gennem årene i byerne. 

Borgmester Mogens Gade Foto: Jammerbugtposten.dk

Center Manager fra Aalborg Storcenter Niels Adolfsen var også indbudt til at komme og inspirere det lokale erhvervsliv i Jammerbugt Kommune. 

  • Vi kan noget hver især og jeg tror på, at vi kan supplere hinanden godt mod internethandlen. Aalborg Storcenter er god på en regnvejrsdag, mens jeres byer er fantastiske når solen skinner, lød det bl.a. fra Niels Adolfsen i sit oplæg. 

Livsstilsekspert Christian Grau tog på humoristisk vis de ca. 130 fremmødte gennem trend og tendenser fra midt nullerne og frem til i dag. Christian havde gode råd med undervejs i sit oplæg og plancherne i hans oplæg blev ivrigt fotograferet og der var en god og positiv summen rundt ved bordene og efter foredraget. 

Udover Borgmesteren består Centerbygruppen af to repræsentanter fra henholdsvis Fjerritslev, Brovst, Pandrup og Aabybro, Kommunalbestyrelsesmedlem Diane Aarestrup (A), Erhvervs- og Turistchef Anna Oosterhof og Erhvervskonsulent Lars Kronborg fra Vækst Jammerbugt.

Vækst Jammerbugt benyttede naturligvis også aftens mulighed for, at fortælle de mange deltagere lidt om dem selv og om hvordan, at de kan hjælpe virksomheder i gang eller videre i forhold til erhvervsfremmesystemet. 

LÆS OGSÅ: Nu starter byggeriet af 20 boliger i Brovst og Halvrimmen